Bliv rådgiver inden for cyber- og informationssikkerhed hos Statens It

dato

Har du lyst til at være del af et vigtigt rådgivningsteam, der er med til at beskytte Danmarks digitale fremtid? Så kan du nu blive en del af Team Operationel Sikkerhed i Statens It, der sikrer og videreudvikler arbejdet med cyber- og informationssikkerhed i staten.

Om stillingen Teamet er en del af Center for Sikkerhed og Compliance, og vi har brug for dig, som har erfaring med compliance og teknisk sikkerhed. Du skal befinde dig godt i rollen som formidler, og du er tryg ved at skulle rådgive om centrale aspekter af cyber- og informationssikkerhed. Du vil komme til at samarbejde både internt i Statens It samt med vores kunder og samarbejdspartnere.

Du vil også indgå i Statens Its Decentrale cyber- og informationssikkerhedsenhed (DCIS), som drives med udgangspunkt i offentlige sektorers ønsker og behov. Statens It bidrager blandt andet med ekspertise og aktuel viden om cybertrusler og sikkerhedshændelser.

Vigtigst er din tilgang til opgaven. Vores team er kendetegnet ved, at vi har en ”can-do”-tilgang, er gode til at samarbejde i tværfaglige teams, og vi kan lide at arbejde med problemstillinger, som går på tværs af fagligheder.

Dine primære opgaver vil være:

  • Rådgive om cyber- og informationssikkerhed på både strategisk og operationelt niveau
  • Følge udviklingen inden for trusselsbilledet og kunne formidle dette til både direktionen samt til vores kunder og samarbejdspartnere
  • Indgå i større netværk og arbejdsgrupper med fokus på cyber- og informationssikkerhed.
Om dig
  • Du har en teknisk profil og kendskab til cyber- og informationssikkerhedsrammeværk, som fx ISO eller NIST. Du kender de tekniske minimumskrav i staten og har indsigt i, hvordan man implementerer dem teknisk
  • Du trives med faglige udfordringer i krydsfeltet mellem myndighedskrav, teknisk sikkerhed og it-drift
  • Du interesserer dig for det tekniske bag god sikkerhed og har teknisk forståelse og kan rådgive om det. Det forventes ikke, at du kan lave pentest eller har lavet en audit, men at du har begrebsforståelse og vil kunne arbejde med emner som sårbarhedsrapporter og kunne konkretisere rammeværk til handling.
Vi forventer, at du:

  • Har gode mundtlige og skriftlige evner, som du dagligt bringer i spil, hvad enten du skal formidle til Subject Matter Experts, kolleger, it-revisorer eller ledelsen
  • Er systematisk og struktureret i din opgaveløsning og forstår at arbejde med milepæle og deadlines
  • Er imødekommende med en kreativ og problemløsende tilgang til udfordringer.
Hvad du kommer med af uddannelse er ikke afgørende for os. I stillingen som informationssikkerhed og teknisk rådgiver handler det om, hvem du er som person, og det, du kan bidrage med. Vi vægter derfor de rette kompetencer sammen med din motivation og indstilling til rollen meget højt.

Om os Centeret består lige nu af to teams, som samarbejder om at møde forventningerne fra omgivelserne til bl.a. rådgivning, compliance samt håndtering af cybertrusler i staten

Team Operationel Sikkerhed arbejder med at varsle om kendte sårbarheder, gennemføre sikkerhedsscanninger, rådgive om softwaresikkerhed samt opdage forsøg på cyberangreb. Derudover rådgiver vi om cybersikkerhed. Det er os, der er frontpersoner i arbejdet med at sikre, at vi i Statens It foretager de rigtige prioriteringer af vores sikkerhedsindsatser, og at vi er i stand til at dokumentere og efterleve det. Arbejdet med cyber- og informationssikkerhed er et strategisk fokusområde, som har ledelsens konstante bevågenhed og opbakning.

Hos Statens It får du et alsidigt og afvekslende job på en dynamisk arbejdsplads med frihed under ansvar, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt videreuddannelse. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og brede kontaktflader – både internt og eksternt.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores nye kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og vidensdeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Statens It er en veletableret driftsorganisation med mere end 650 mennesker, der står for håndtering af samfundskritisk it-infrastruktur og applikationsdrift. Vi er en organisation i vækst, og den udvikling ser vi fortsætter.
Intelligente løsninger og aktuelle teknologier er derfor en prioritet for Statens It, og her er sikkerhedsområdet ingen undtagelse.

Statens It er en styrelse under Finansministeriet. Vi har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg.

Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til niveauet HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte teamleder Christian Dinesen på telefon 72311074 på hverdage mellem kl. 09:00 og 16:00.

Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg jobbet her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Der gennemføres en faglig test som led i ansættelsessamtalen.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ea3ccf9b-6af8-4a08-a535-2633b2e75048

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet