Bliv recovery-mentor og brug dine erfaringer til at støtte patienter på deres rejse

dato

Vi søger en recovery-mentor som har lyst til at bruge egne erfaringer med psykisk sygdom, rusmiddelsbehandling samt recovery i relation til vores patienter. Så hvis du føler dig parat til en deltidsstilling på en spændende arbejdsplads, vil vi gerne høre fra dig.

Hvad kommer du til at lave i F-ACT?

Vi arbejder med F-ACT, som betyder “Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljø”. Med andre ord er det en metode for ambulant psykiatrisk behandling.
Du skal være med til at styrke den enkelte patientens recovery-proces og bidrage til processen ved at tilbyde individuelle samtaler i hverdagen, deltage og etablere gruppeforløb, tage patienten med til kommunale tilbud, walk-and-talk og deltage andre patientstøttende aktiviteter. Arbejdet foregår i ambulatoriet, i patientens hjem og i patientens nærmiljø.

Det er derfor helt nødvendigt at du har kørekort.

Dine opgaver vil være at:

  • ”bygge bro” mellem behandlingssted og den enkelte patient
  • bruge og fortælle om dine erfaringer fra eget sygdoms- og recovery-forløb
  • stå for og deltage i gruppebehandling
  • tilbyde individuel støtte og samtale til alle teamets patienter
  • være rollemodel og indgive håb
Aktuelt tilbyder vi vores patienter at deltage i vores Recovery-gruppe og/eller en af vores Rusmiddelgrppe samt ”motionscafe” en gang om ugen.

Du har erfaring med psykisk sygdom.

Du har eller har haft en psykiatrisk diagnose, og har været tilknyttet hospitalspsykiatrien, både i døgn- og ambulant behandling. Desuden har du egne erfaringer med og viden om psykiske vanskeligheder, rehabilitering og det at ”komme sig” efter en psykisk sygdom. Vi ser helst, at du minimum er to år inde i din egen recovery-proces, og at det således er minimum to år siden, du var indlagt i psykiatrien

Du har erfaring med recovery.

Du er et sted i din recovery-proces, hvor du kan reflektere over din egen proces, og formår at vurdere, i hvilke situationer inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre, og hvornår du i stedet skal rumme en patients aktuelle problematikker.

Det er en fordel, at du allerede har en peeruddannelse eller har erfaring med recovery-arbejdet fra tidligere job.

Ligeledes forventer vi, at du:

  • evner at skabe og fastholde udviklende relationer
  • er ansvarlig og samvittighedsfuld
  • kan indgå i tværfagligt teamsamarbejde og kan byde ind med eget perspektiv.
  • selvstændigt varetage udkørende funktion
  • har IT-kompetencer på brugerniveau
  • har mod på at bringe brugerperspektivet i spil i det tværfaglige samarbejde
  • har været i gang med egen recovery-proces i minimum to år
  • har lyst til at udvikle og afholde gruppeforløb
  • kan motivere andre til at udvikle sig og skabe relationer
Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

Du får imødekommende kolleger, herunder en anden, meget erfaren recovery-mentor, som gerne giver sparring, når du har brug for det. Vi har også en koordinerende recovery-mentor som du også kommer til at samarbejde med.

Du deltager i en erfagruppe med Region Hovedstadens øvrige mentorer, hvor der vil være mulighed for udveksling af erfaringer, og hvor du får et netværk på tværs af organisationen.

Du får supervision med de andre recovery-mentorer i RHP hver 6. uge.

Du kommer på vores obligatoriske peeruddannelse, hvor du udvikler dine kompetencer i forhold til at arbejde med recovery, samtidig med at du får mulighed for at udvikle dit mentornetværk.

Du brænder for at gøre en forskel for vores patienter.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 20 timer om ugen. Tiltrædelsesdato er pr. 01.05. 2024 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til ”Protokollat vedr. medarbejdere der ansættes på baggrund af patient- og brugererfaring”, under overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Vi glæder os til at høre fra dig

Ansøgningsprocedure

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Boline Baadsgaard, mobil 3366-8341 eller mail boline.baadsgaard.01@regionh.dk – hvis du har nogle spørgsmål. Ring endelig!

Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.

Deadline for ansøgninger er 18.03.25, vi afholder samtaler den 19.03.25.

Om Psykiatrisk Center Ballerup

Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelse.

Yderligere oplysninger om centeret findes på www.psykiatri-ballerup.dk.

Læs og hør mere Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstadens Psykiatri, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fc7330ba-6b2a-4b02-a0c3-8b1c8e73fda1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet