Vil du være med til at drive udviklingen af en nyoprettet sektion i Compliance og Informationssikkerhedsafdelingen og lede arbejdet med at udvikle tværgående risikostyring og hjælp til styrelsens complianceopfyldelse?
Kan du se dig selv spille en væsentlig rolle i at understøtte vores ledelse i arbejdet med at sikre overholdelse af gældende regler, bestemmelser og god forvaltningsskik? Så er du måske vores nye sektionschef.
Om os
Stillingen som sektionschef for Compliance og Risikostyring (CIR) er placeret i Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelses Compliance og Informationssikkerhedsafdeling (CI). Denne afdeling hører under Ressourcedivisionen, som varetager opgaver over et bredt spektrum, herunder bl.a. planlægning, økonomi, sikkerhed, beredskab, koncernfælles processer og HR.
Divisionen beskæftiger ca. 230 medarbejdere og understøtter, at hastighed og effektivitet i FMI’s anskaffelsesprocesser opnås og fastholdes, således der kan anskaffes materiel og IT til tiden. Vi har en uformel omgangstone, høj faglighed og stor professionalisme.
Divisionen har ofte en tværgående rolle i forhold til styrelsens øvrige divisioner og dermed en stor berøringsflade med interessenter såvel internt som eksternt.
Vi er seks medarbejdere i CIR og i alt 25 i CI, hvor medarbejdersammensætningen består af både civile og militære medarbejdere. Til dagligt holder vi til i Ballerup, hvor vi sidder på fælles kontor, med nem adgang til koordination og sparring.
Om stillingen
I stillingen som sektionschef vil du referere direkte til afdelingschefen for Compliance og Informationssikkerhedsafdelingen. Det vil være dit ansvar at lede sektionens opgaver og koordinere disse med de øvrige sektioner i afdelingen.
Hverdagen er præget af højt arbejdstempo, professionelle og dygtige kollegaer, teamwork, høje kvalitetskrav og en bred berøringsflade, hvorfor du forventes at kunne række ud til og kunne samarbejde med alle dele af styrelsens myndigheder.
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet, at du skal:
- Være personaleleder for en sektion med 6 medarbejdere
- Lede, prioritere og udvikle sektionens samlede indsats inden for tværgående compliance, risikostyring og whistleblowerområdet
- Sikre løbende monitering og rapportering af compliance- og risikoområdet til FMI´s ledelse og anvende dette til at øge modenheden for FMI regelopfyldelse
- Støtte de øvrige sektioners opgaveløsning ved behov og koordinere løbende med de andre sektionschefer
Du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring som leder og vil være med til at styrke sammenhængen på tværs af sektion, afdeling og division. Du er helhedsorienteret og handlekraftig med fokus på at levere resultater.
Du kan samarbejde med alle, finde kompromisser, opdyrke og vedligeholde netværk og relationer samt sætte tydelig retning over for chefer og medarbejdere på alle niveauer.
Du har nok en samfundsvidenskabelig uddannelse med relevant erfaring indenfor compliance, risikostyring eller offentlig forvaltning. Du har eventuelt arbejdet med revision eller audit tidligere og forstår værdien af compliance som et middel til at opnå gode og lovformelige resultater.
Du må gerne have projektledelseserfaring og evner i at navigere blandt forskellige interessenter i en større organisation.
Du er desuden en fordel hvis du har kendskab til GDPR og behandlingen af klassificerede oplysninger.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Krüger på telefon 728 15260.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen.
Ansøgningsfristen er den 21. november 2025. Samtaler forventes afholdt løbende.
Tiltrædelse af stillingen snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i he
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7ab107e2-531d-469c-8ccf-eba0c5ae5bbc