Vil du være med til at forme og udvikle fremtidens uddannelser og kompetenceudvikling i Forsvaret samt sætte dit præg på det militære uddannelsessystem? Vi tilbyder en spændende stilling som sektionschef for en sektion med fokus på kvalitet, digitalisering, moderne didaktik og sammenhæng i Forsvarets uddannelsestiltag.
Om os
Du bliver sektionschef for en relativt nyoprettet sektion i Center for Tiltrækning og Udvikling i Personelkommandoen. Vores mål er at være medskabende til sammenhængende uddannelser og udviklingstiltag, der understøtter Forsvarets langsigtede behov.
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor:
• Innovation og samarbejde vægtes højt.
• Du bliver en del af et fagligt dygtigt og socialt engageret team på ca. 8 kollegaer, når fuldt bemandet.
• Du får høj grad af frihed til at udvikle og implementere sektionens initiativer.
• Du får fleksible rammer, som muliggør en sund balance mellem arbejde og privatliv.
Sektionen er stadig under opbygning, og du vil få stor indflydelse på bemanding, opgaver og retning fremadrettet i en sektion, der er kendetegnet ved høj faglighed og en uformel kultur.
Om stillingen
Som chef får du det daglige ledelsesansvar for en sektion med faglige eksperter på hvert deres område. Du spiller en vigtig rolle i at balancere faglige visioner med realistiske målsætninger i en tid, hvor udvikling af fremtidens uddannelsesarkitektur i Forsvaret og verden omkring os er central for at opbygge de kompetencer Forsvaret har brug for i fremtiden.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
• Personelkommandoens tovholder på en række forligsprojekter indenfor uddannelsesområdet.
• At sikre høj kvalitet og udvikling af de uddannelsesområder som sektionen arbejder med, herunder sikre gennemsigtighed og sammenhæng mellem Forsvarets øvrige relaterede uddannelsesspor, gennem moderne metoder og digitalisering.
• Faglig sparring og skabelse af et sundt arbejdsmiljø, der fremmer trivsel og motivation i tæt samarbejde med centerledelsen.
• Tæt samarbejde med andre ressortområder i Personelkommandoen til understøttelse af sektionens opgaver.
• At udvikle broen mellem bemandingssystem og uddannelsesmuligheder til gavn for den enkeltes karriereplanlægning.
• At deltage i arbejdsgrupper på tværs af koncernen.
• At bidrage med faglig sparring og idéer, der øger niveauet på uddannelsesområdet.
• At understøtte centerchefen i udviklingen af et sundt og motiverende arbejdsmiljø.
Derudover tilbyder vi:
• Mulighed for at påvirke uddannelsesområdet i en organisation med stor samfundsmæssig betydning.
• Arbejde med forligsinitiativer og nye initiativer, der understøtter de konstant stigende forventninger til et hurtigt voksende Forsvar.
• Mulighed for at udfordre og udvikle dine kompetencer inden for uddannelsesverdenen.
Om dig
Du har en relevant akademisk baggrund og er typen der nyder at analysere dig ned i en opgave og finde svar på komplekse spørgsmål. Du forstår at definere strategiske målsætninger, der tilgodeser Forsvaret som helhed men tager hensyn til uddannelsesaftagernes individuelle behov. Du sætter faglighed højt og forstår behovet for samspil mellem forskellige kompetencer og fagligheder. Du har gerne erfaring med uddannelse i Forsvaret fra tidligere stilling.
Du forstår at bruge dit netværk til at skabe tyngde i opgaven, og ved at du er en brik i en større helhed, hvor gensidig afhængighed er et grundlæggende vilkår og en styrke.
I travle tider beholder du roen og fokuserer på kerneopgaven, og er klar til at yde den ekstra indsats, når situationen kræver det.
Vi tilbyder dig:
• En stilling, hvor du kan fremme udviklingen i en organisation med stor samfundsmæssig betydning.
• Mulighed for kompetenceudvikling og deltagelse i innovative projekter inden for såvel som uden for Forsvaret.
• Udviklingsmuligheder gennem kurser og efteruddannelse.
• Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommandørkaptajn Sune Lund, ved Personelkommandoen på telefon 3266 5007 eller Major Michael Jedig Jensen, ved Personelkommandoen på telefon 2529 7559.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Mia Nordbeck Carlsson, Ved Personelkommandoen på telefon 3266 5716.
Ansøgningsfristen er den 27. november 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM PERSONELKOMMANDOEN
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/52808228-cfa3-419d-be4a-9cdf102b1c0b