Vil du være med til at sætte den arkitekturfaglige retning for Forsvarets kommunikations- og informationssystemer? Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, søger én arkitekt, der vil spille en central rolle i etableringen af en ny tværgående arkitekturfunktion.
Om os
Du bliver ansat i Materiel- og Indkøbsstyrelsens Materielstab, som leverer den fornødne materiel og IT til Forsvarets og beredskabets operativenheder. Materielstaben består af fem underliggende divisioner; tre kapacitetsansvarlige divisioner (land, luft og maritim), Sourcing Divisionen og Supply Chain Divisionen. Du bliver ansat i det nyoprettede CIS-element (Communications and Informations systemer).
CIS-elementet vil primært beskæftige sig med den IT og digitalisering, som understøtter materiellet og den operative opgavevaretagelse, som fx kommando og kontrolsystemer (C2), Intelligence, Surveillance and Reconnaissance systemer (ISR) og CIS. Kort fortalt den IT, som er afgørende på kamppladsen og for at beskytte militær og civil infrastruktur.
Om stillingen
Som senior arkitekt i CIS-elementet vil du spille en central rolle i en nyetableret tværgående arkitekturfunktion, som vil have en central rolle i udviklingen af Forsvarets CIS systemer. Du får en unik mulighed for at være med til at forme enheden, sætte den arkitekturfaglige retning og etablere de principper og samarbejdsformer, der skal skabe sammenhæng på tværs af de Kapacitetsansvarlige divisioner.
Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at sikre en fælles arkitektonisk retning, hvor løsninger udvikles med fokus på interoperabilitet, standardisering, sikkerhed og langsigtet bæredygtighed. Gennem tæt samarbejde med de systemansvarlige, projektledere, tekniske specialister og øvrige interessenter, bidrager du til at omsætte strategiske ambitioner til konkrete arkitekturløsninger.
Stillingen spænder fra strategisk arkitekturarbejde og teknologisk rådgivning til etablering af governance, arkitekturprincipper og life cycle management. Du vil samtidig være med til at udvikle enhedens arbejdsmetoder og faglige fundament, så arkitekturfunktionen bliver en naturlig sparringspartner for Materielstaben.
Du får stor indflydelse på både den tekniske retning og den organisatoriske udvikling i en funktion, der skal være med til at styrke Forsvarets evne til at udvikle, integrere og forvalte eksisterende og fremtidige CIS systemer.
Stillingen kræver en stærk IT-arkitektur faglighed, stærke samarbejdsevner, et helhedsorienteret perspektiv og evnen til at navigere i komplekse interessentlandskaber, der indbefatter radio-, våben- og linksystemer. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af Forsvarets CIS systemer.
Om dig
Vi forestiller os, at du er en erfaren arkitekt med et stærkt fagligt fundament, som motiveres af at opbygge en ny enhed. Du trives i en rolle, hvor du sætter den arkitekturfaglige retning og er medskaber af de samarbejdsformer, processer og principper, der skal danne grundlag for en ny tværgående enhed.
Du har en helhedsorienteret tilgang til arkitektur og forstår at skabe sammenhæng mellem forretning, teknologi og sikkerhed. Samtidig evner du at navigere i en kompleks organisation med mange interessenter og opbygge stærke relationer på tværs af enheder.
Du er en faglig sparringspartner, der formår at udfordre eksisterende løsninger konstruktivt og skabe opbakning til fælles arkitekturprincipper og standarder. Du tager naturligt ansvar, arbejder struktureret og motiveres af at omsætte strategiske ambitioner til konkrete resultater.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har solid erfaring med enterprise-, domæne- eller løsningsarkitektur i komplekse og hybride IT-miljøer.
- Har erfaring med at udvikle arkitekturprincipper, governance og teknologiske roadmaps.
- Har stærke samarbejds- og formidlingsevner og kan skabe følgeskab på tværs af organisationen.
- Har erfaring med at drive forandringer og etablere nye arbejdsgange eller organisatoriske funktioner.
- Arbejder selvstændigt, tager ansvar og trives med stor indflydelse på både faglig retning og organisatorisk udvikling.
Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har IT-erhvervsuddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Bjerregaard Hansen på: +45 7281 4000
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent ved Personalekommandoen, Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.
Ansøgningsfristen er den 10. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c2cfda8b-bf47-473f-b92c-aa5f6290559c