Høj tværfaglighed, helhedsorienteret tilgang og et godt arbejdsmiljø er i højsædet i teamet – vil du være en del af dette?
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor din fornemmeste opgave i samarbejde med det tværfaglige team, bliver at imødekomme patienters akutte behov for psykiatrisk behandling og forebygge indlæggelser ved at tilbyde hurtig og intensiv opfølgning
Hverdag og arbejdsopgaver
Som socialrådgiver i Akutteamet forventes det, at du bruger dine kompetencer til at hjælpe og vejlede patienterne.
Du vil have selvstændigt ansvar for egne patientforløb, hvor du følger patienten fra henvisning til afslutning. Samtaler med patienterne er fortrinsvis i Akuthuset, men kan også foretages som hjemmebesøg.
Du kommer til at have et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor løbende sparring vægtes højt. Vi samles ved daglig visitering af patienter, som er henvist til temaet. Vi har ugentlig gennemgang af patienter, -teammøde, behandlingskonference og fælles undervisning.
Du bliver en del af en tværfaglig kollegagruppe bestående af psykologer, sygeplejersker, SSA’er og læger med erfaring, høj faglighed og et godt kollegialt arbejdsmiljø.
Om Akutteamet og behandlingstilgangen
Akutteamet er en ambulant funktion tilknyttet Akuthuset som også huser en døgnåben akutmodtagelse, åbent afsnit med 10 sengepladser, intensivt afsnit med 11 sengepladser og ECT. Det er et stort hus med en bred sammensat personalegruppe med et stærkt sammenhold, hvor vi passer på hinanden i en til tider travl men meget givende og varieret hverdag.
Vores forventninger til dig
- Du er en kollega, der vægter det tværfaglige samarbejde omkring patientforløbene
- Du er god til at arbejde selvstændigt
- Du har interesse for at arbejde med patienter i den akutte fase
- Du er i stand til at skabe en tillidsfuld relation på kort tid
- Du må gerne have psykiatrisk erfaring, og/eller erfaring med samtaleforløb og kendskab til den kognitive tilgang
Vi tilbyder en skræddersyet introduktion til arbejdet, ud fra dine behov og tidligere erfaringer. Du vil få tilknyttet en mentor, som løbende vil følge op på din faglige udvikling og trivsel, for at understøtte at du føler dig tryg i opgaveløsningen. Vi arbejder løbende med forbedringer og har hver anden uge supervision.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer.
Tiltrædelse 1. april 2025 eller efter aftale.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med arbejdstid fra kl. 8.00 – 15:30, en ugentlig aftenvagt kl. 12:00-20:00 på hverdage og kl. 10.00 -18.00 hver 6. weekend
Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ansøgningsprocedure
Er du interesseret og ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Maja Rugholm Bom på 21398799 / Maja.rugholm.bom@regionh.dk
Ansøgningsfrist den 18. marts 2025 vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 21.marts 2025
Ansøgning, CV og relevante eksamensdokumenter bedes sendt via linket her på siden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/23b81e61-3fdc-41ed-ab00-1457f69ef15b