Motiveres du af at omsætte strategiske ambitioner til konkrete resultater gennem analyse, projektledelse og tæt samarbejde med ledelsen? Trives du med komplekse udviklingsopgaver, hvor du skaber overblik, sikrer fremdrift og samarbejder på tværs af en stor organisation? Så er du måske vores nye special- eller chefkonsulent.
Forsvaret står over for en historisk udvikling. Implementeringen af det nye forsvarsforlig stiller nye krav til organisationen – også når det gælder arbejdsmiljø. Som special- eller chefkonsulent får du en central rolle i udviklingen af arbejdsmiljøområdet og er med til at omsætte strategier og politiske ambitioner til konkrete indsatser, der understøtter Forsvarets opgaveløsning.
Om os
Du bliver en del af Sektionen for Arbejdsmiljøudvikling og Implementering i Center for HR-Jura og Arbejdsmiljø i Personelkommandoen. Vi udvikler og understøtter arbejdsmiljøindsatsen i Forsvaret gennem strategisk udvikling, analyser, implementering og rådgivning om arbejdsmiljø i tæt samarbejde med Forsvarets myndigheder, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets departement.
Det gør vi blandt andet gennem udvikling og implementering af Forsvarets arbejdsmiljøstrategi, strategisk anvendelse af arbejdsmiljødata, indsatser inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt implementering af initiativer fra forsvarsforliget, herunder indsatser med fokus på ledertrivsel og et bæredygtigt arbejdsliv. Samtidig prioriterer vi et stærkt fagligt fællesskab, sparring og en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
Vi tilbyder et fagligt stærkt miljø med gode muligheder for faglig udvikling, sparring og ansvar. Hos os får du stor indflydelse på dine opgaver, fleksible rammer og en hverdag, hvor kvalitet og samarbejde går hånd i hånd.
Om stillingen
Stillingen spænder fra strategisk rådgivning og analyse til projektledelse, implementering og ledelsesbetjening. Du omsætter viden om arbejdsmiljø til konkrete indsatser, der understøtter Forsvarets ledere og medarbejdere – herunder udvikling og implementering af indsatser, der styrker ledertrivsel og et bæredygtigt arbejdsliv i Forsvaret.
Dine primære opgaver er at:
- yde strategisk arbejdsmiljørådgivning til ledelsen og organisationen samt at omsætte analyser, data og faglige vurderinger til beslutningsgrundlag og konkrete indsatser
- projektledelse og koordinering af tværgående udviklingsprojekter, herunder implementering af initiativer fra forsvarsforliget med fokus på ledertrivsel og et bæredygtigt arbejdsliv
- bidrage til implementeringen af Forsvarets arbejdsmiljøstrategi
- analysere arbejdsmiljødata og omsætte resultater til konkrete anbefalinger, prioriteringer og indsatser
- understøtte arbejdet med fysisk og psykisk arbejdsmiljø gennem udvikling af metoder, koncepter og værktøjer
- understøtte de lokale arbejdsmiljøorganisationer gennem koordinering, mødeforberedelse og opfølgning.
Du får ansvar for egne opgaver fra første dag, men bliver samtidig en del af et fagligt stærkt team med gode muligheder for sparring og videndeling. Vi prioriterer en grundig onboarding og et tæt samarbejde, så du hurtigt bliver en integreret del af sektionen. Vi værner om en god balance mellem arbejdsliv og privatliv gennem fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring med at drive komplekse udviklingsopgaver, analyser eller projekter i en politisk ledet organisation eller en større organisation.
Du motiveres af at arbejde med strategisk arbejdsmiljøudvikling og trives med at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger. Du kan skabe struktur, sikre fremdrift og samarbejde med mange forskellige fagligheder og organisatoriske niveauer.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- har erfaring med at drive udviklingsprojekter og implementering af strategiske indsatser
- kan udarbejde beslutningsoplæg, ledelsesinformation og materiale til understøttelse af strategiske beslutninger
- skaber gode relationer, trives med tværgående samarbejde, arbejder selvstændigt og samtidig bidrager aktivt til det faglige fællesskab
- kan bevare overblikket og skabe fremdrift i komplekse opgaver med mange interessenter.
Det vigtigste er, at du har evnen og motivationen til at drive udvikling, skabe sammenhæng og omsætte strategiske ambitioner til løsninger, der virker i praksis.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Stine Filtenborg på telefon 2943 8766.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.
Ansøgningsfristen er den 7. september 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Personelkommandoen
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Personelkommandoen, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/437b9c43-7971-496d-8d57-f64ffbd481ed