BMS/VDS-Engineer til spændende udviklingsprojekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med projektering af forskellige Building Management Systemer (BMS), og kan du se dig selv indgå i et fagligt stærkt team med gode muligheder for udvikling? Så er du måske den erfarne BMS/VDS Engineer, som vi søger! 

Eltronic A/S i Ballerup leverer hele paletten inden for Proces-, BMS- og Produktionstekniske løsninger til vores kunder indenfor Life Science og F&B industrierne. Løsningerne er baseret på skalerbare, åbne industrielle informations- og automationsplatforme. 

Som en del af vores dedikerede team, vil du spille en central rolle i at levere innovative og bæredygtige løsninger, der sikrer overblik og optimerer driftseffektiviteten samt energiforbruget for vores kunder. I rollen bringer du din erfaring i spil i tæt samarbejde med kompetente kolleger og kunder, hvor du fungerer som technical lead på området og er med til at forme fremtidens BMS/VDS-løsninger.

Du vil arbejde med udfordrende projekter, hvor du vil opleve en høj grad af selvstændighed og tillid med mulighed for at sætte et funktionelt fingeraftryk på løsningerne – lige fra den indledende idéfase til det færdige resultat. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Indgå som technical lead for BMS/VDS-leverancer i et samspil med projektteams
  • Bidrage til at sikre det tekniske indhold i leverancer fra start til slut, så projekter leveres med den aftalte funktionalitet og kvalitet
  • Være ansvarlig for den tekniske afklaring med kunder, rådgivere samt leverandører
  • Sikre at projektet brydes ned i overskuelige delopgaver
  • Varetage den daglige og direkte kundekontakt på opgaver og projekter
  • Opbygge nære og langvarige kunderelationer med udgangspunkt i kundernes forretningsmæssige aspekter
  • Deltage i tilbudsgivning, kontraktforhandlinger, projektspecifikation og efterfølgende projekteksekvering.

Stillingen refererer til Business Manager Automation & Manufacturing IT, og din daglige base vil være på vores kontorer i Ballerup.

Der må i perioder forventes rejseaktivitet i forbindelse med projekter, forventeligt op til 30 rejsedage årligt.

Faglige kvalifikationer

  • Teknisk baggrund med stor praktisk erfaring fra lignende BMS-projekter - gerne indenfor fødevare- og/eller Life Science
  • Du har erfaring med projektering, og er vant til at arbejde struktureret efter definerede processer
  • Stærk forretningsforståelse og interesse for tilbudsgivning
  • Du er vant til at arbejde med processer/kvalitetssikring, og deltager gerne selv i FAT- og SAT- test på leverancer.

Personlige kvalifikationer
Du besidder gennemslagskraft, og dit fokus på kvalitet og faglige stolthed bliver afspejlet i resultaterne. Det er naturligt for dig at tage ansvar og have sans for detaljen samtidigt med, at du bevarer det større overblik.
Som person trives du i at agere i at bindeled mellem kunde, rådgivere, leverandører og projektteam, og du betragter samarbejde og hjælpsomhed i teamet som en selvfølge.
Samtidig sætter du – ligesom os – en ære i at bidrage til den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt.

Vi tilbyder
En yderst interessant stilling i en virksomhed i vækst med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. En hverdag der bærer præg af udfordrende og spændende opgaver, der bliver løst af dygtige og hjælpsomme kolleger. 

Vi driver Eltronic med en typisk nordisk ledelsesfilosofi i en moderne og flad organisation. Vi sætter en ære i at bibeholde den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt. Derudover værdsætter vi gensidig respekt, stoler på individuelle kompetencer og har stor tillid til den enkeltes dømmekraft. Det kræver selvstændighed og handlekraft i din hverdag, men til gengæld giver det dig mulighed for en unik position på markedet, hvor du har en høj grad af tillid og frihed, samt store muligheder for at udvikle dig.

Vi tilbyder attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer, gode udviklingsmuligheder og en alsidig hverdag i samarbejde med kompetente engagerede kolleger.

Danmarks førende automationshus
Eltronic A/S  er en ingeniørvirksomhed med mere end 22 års erfaring med udvikling af produktionssystemer og automation. 
Eltronic A/S beskæftiger mere end 250 ingeniører og teknikere inden for en bred vifte af discipliner og med mange forskellige kompetencer.

Eltronic A/S er den del af Eltronic Group – et ingeniørfirma, som leverer intelligente specialløsninger i tæt kontakt med vores kunder og hjælper med at øge deres konkurrenceevne og skabe en bæredygtig forretning.

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Manager Automation & Manufacturing IT, Morten Enemark Jørgensen, på tlf.: +45 27 24 60 12 eller mail: MEJ@eltronic.dk

Samtaler afholdes løbende, og vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f5d5c709)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Eltronic A/S, Brydehusvej, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003623

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet