Borgerrådgiver Nina Palle står klar til at hjælpe og vejlede dig i mødet med Ballerup Kommune. Hun kan hjælpe med at sikre, at din sagsbehandling er korrekt, og at dine rettigheder er blevet overholdt. Nina kan også assistere ved møder i kommunen for at sikre, at du bliver hørt, og at du forstår de næste skridt i din sag.
Støtte og vejledningUdover at deltage i møder kan Nina Palle hjælpe med at udfylde papirer eller formulere en klage, hvis du ikke er tilfreds med en afgørelse. Hun arbejder for at forbedre dialogen mellem borgerne og kommunen, så alle føler sig hørt og forstået.
Hvad kan borgerrådgiveren hjælpe med?Borgerrådgiveren kan hjælpe med at finde den rette afdeling i kommunen, forklare afgørelser, skabe en god dialog med kommunens medarbejdere, vejlede om klagemuligheder, og vurdere klager over sagsbehandling. Derudover kan hun videregive forslag til forbedringer af kommunens borgerbetjening.
Hvad kan borgerrådgiveren ikke hjælpe med?Borgerrådgiveren kan ikke behandle klager over det faglige indhold i kommunens afgørelser, politiske beslutninger eller klager, som andre klageinstanser tager sig af.
Arrangementet understøtter Verdensmål 10: Mindre ulighed, og Ballerup Bibliotekerne støtter op om kampen for et mere lige samfund.
Praktisk information
Dato: Mandag den 10. marts 2025
Tid: Kl. 14:00
Sted: Posthuset, Banegårdspladsen 7, 2750 Ballerup
Kontakt: Tlf. 4175 0262
Mail: borgerraadgiver@balk.dk
Åbningstid: Mandag kl. 14-17.30
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her