Brænder du for ledelse og styring? Ledelsestalent søges!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at arbejde med ledelse og have ansvaret for udviklingen af en række områder i Forretningsprocesafdelingen? Så kunne du måske være vores nye sektionschef.

Om os

Du bliver en del af Forretningsprocesafdelingen i Center for Styring i Supply Chain Divisionen. Her udarbejdes der regelsæt for ensretning og styring, så logistikken i hele Forsvaret understøttes.
Vi har altid opgaven i centrum, og går derfor målrettet efter en løsning, hvor kvaliteten af information er høj, og tilgangen til denne er let og forståelig. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, og at vi trives med hinanden.


Om stillingen

Den chef, vi søger, skal i samarbejde med dygtige medarbejdere sikre, at Forsynings- og Indkøbsprocesserne er tilgængelige og styret i den rette kvalitet for hele Forsvarsministeriets koncern.
Det vil være dit ansvar at styre den daglige drift samt udviklingen af sektionens kompetenceområde. For at kunne udvikle området er det nødvendigt at forstå Forsvarets opbygning og behovet for, at forvaltningen er tidsvarende og præcis og samtidig understøtter forretningsbehovene. Det er derfor et krav, at du har interesse for procestilgang samt evner at se helheden. Ud over at være budgetansvarlig for sektionen vil du også have ansvaret for at kompetenceudvikle medarbejdere, så I sammen kan imødekomme nuværende og nye behov.
Du vil indgå i et kompetent og erfarent ledelsesteam med rig mulighed for strategisk sparring. Endvidere tilbydes mulighed for ledelsesudvikling og yderligere kompetenceudvikling, der samlet set giver gode muligheder for personlig udvikling.
Tempoet kan til tider være højt. Til gengæld tilbyder vi også en fleksibel arbejdsplads, hvor der er fokus på at skabe et miljø med en god work-life balance. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer om ugen, og vi tilbyder også muligheden for hjemmearbejde.
Sektionen er fysisk placeret i Brabrand og Ballerup, så distanceledelse vil være en nødvendighed. Endvidere forventes der 4-6 rejsedage til Brabrand om måneden.
Der er fast tjenestested i Ballerup og stillingen er til besættelse pr. 01.12.2023 eller efter aftale.


Om dig

Du trives i en verden, der er i konstant forandring – den ene dag er aldrig magen til den foregående. Du har en anerkendende og medinddragende ledelsesstil, og leverer resultater med høj kvalitet. Du skal kunne samarbejde på alle niveauer, og der skal være fokus på samarbejde og kundeservice.
For at komme i betragtning til et interview skal du have en akademisk uddannelse på kandidatniveau eller en militær masteruddannelse.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende relevante overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, har du mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt & ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chef for Center for Styring OL Kim Astrup Jensen på 25552001 eller chef for Forretningsafdelingen AFDING Stine Bockhoff på 41383285.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent kaptajn Jesper Tang Sørensen på 7281 9149.

Ansøgningsfristen er 30. oktober 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Den endelige tiltrædelsesdato vil blive endeligt koordineret med din nuværende chef.

Du skal søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse som arbejdsplads på www.FMI.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Lautruphøj 10, Lautruphøj , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929481

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet