Cater/kok til kantine

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Faglært cater eller kok søges pr. 1. april 2024 eller snarest derefter til kantinen på Ballerup Rådhus.

Vi tilbyder et spændende fuldtidsjob med faglige udviklingsmulighed i et godt arbejdsmiljø, hvor du i høj grad får medindflydelse på din hverdag.

Dine vigtigste opgaver
Vi søger en faglært cater eller kok med stor erfaring fra restaurationsbranchen eller større kantine med grundigt kendskab til både det varme og det kolde køkken samt bageri, da du vil skulle træde til, når bageren fx holder ferie.

  • Betjene kantinens ca. 500 daglige brugere
  • Betjene møder og arrangementer, herunder de politiske
  • Forefaldende opgaver som kan sikre, at vi sammen kan servicere kantinens brugere
  • Sekundært menuplanlægning samt varebestilling i samarbejde med kantinelederen.

Frokosten er tag-selv-buffet hvor omdrejningspunktet er sæsonens friske grøntsager med varme retter og mættende salater og vores eget hjemmebagte brød. Hertil kommer varme retter, hvor der altid er mindst en vegetarisk ret, ligesom vi hver uge har kødløse dage.

Råvarerne er fortrinsvis økologiske og vi lægger vægt på mindst muligt madspild.

Dine kompetencer

  • Faglært cater/kok med erfaring fra kantineområdet
  • Har arbejdet med vegetariske retter og har interesse for det
  • Kreativ, selvstændig og en initiativrig person
  • Fleksibel og i stort omfang bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Sætter en ære i at kvaliteten af dit arbejde altid er i top
  • Mødestabil og altid overholder indgåede aftale
  • Har erfaring med oplæring af elever
  • Kan bage og har interesse i brødproduktion
  • Erfaring med IT på brugerniveau
  • Kan tale, læse, skrive og forstå dansk.

Det får du hos os 
En arbejdsplads på et levende rådhus i udvikling med målrettet fokus på APV, social kapital, trivsel og arbejdsmiljø.

Vort køkken er moderne og opdateret.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge og arbejdstiden vil ligge mellem kl. 05:45 og 13:45 mandag til fredag. Der vil forekomme få aftenvagter pga. diverse arrangementer på Rådhuset.

Rådhuset er beliggende tæt ved S-tog og busser, ligesom vi har gratis parkering til din cykel, eller bil.

Hvem er vi
Vi er et team på 11 medarbejdere der hver dag leverer velsmagende økologisk og bæredygtig mad til 500 kolleger samt til møder og arrangementer.

Tonen er god i en travl hverdag med stor gensidig respekt for hinanden.

Vi er en arbejdsplads med et stort foreningsliv – fx idrætsforening, personaleforening, feriefond og kunstforening.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Kantineleder Michael Freyberg Hansen på telefon 4477 2657. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. april 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 9 og 10.

Ansøgningsfrist: den 20. februar 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986440

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet