Centerchef til Center for Social og Arbejdsmarked

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ballerup Kommune søger en erfaren og samarbejdsorienteret centerchef til Center for Social og Arbejdsmarked, der skal forestå opbygningen af et nyt center. Centerchefen bliver desuden en del af kommunens samlede chefgruppe.

Ballerup Kommune er lige nu i gang med at gennemføre en organisationsændring, hvor der etableres et nyt center med deltagelse fra det nuværende Center for Arbejdsmarked samt et antal ansatte fra socialområdet, herunder flere botilbud, i det nuværende Center for Voksne og Sundhed. Det nye center forventes at få navnet Center for Social og Arbejdsmarked.

Samtidig ændres Center for Voksne og Sundhed også og bliver til Center for Omsorg og Sundhedsfremme. Begge nye centernavne er aktuelle arbejdstitler, og begge chefstillinger slås op. Chefstillingen i Center for Omsorg og Sundhedsfremme slås op i et særskilt stillingsopslag.

Udviklingen af de nye centre bunder i behovet for at imødegå fremtidens krav og udfordringer på de store velfærdsområder: Sundheds-, Ældre-, Social-, og Beskæftigelsesområdet.

Center for Social og Arbejdsmarked
I et samlet Center for Social og Arbejdsmarked skal der være et skærpet ledelsesmæssigt og fagligt fokus på, hvordan social- og arbejdsmarkedsindsatser bruges i sammenhæng og tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og behov, så flere borgere får mulighed for at deltage i fællesskaber og bidrage på deres niveau. Det nye center fremstår således ikke som et center med to søjler, men som et sammenhængende center, hvis opgaver samlet set samtænkes på nye måder.

De vigtigste opgaver 
Stillingen som centerchef i Center for Social og Arbejdsmarked indebærer som nævnt først og fremmest opgaven at udvikle og opbygge det nye center til ét fælles center med en fælles retning. 

Ballerup Kommune er en stærk erhvervskommune, og parallelt med fokus på at møde borgeren i øjenhøjde er et stærkt fokus på også at møde virksomhederne ligeværdigt og imødekommende.

En helt central opgave som centerchef er en tæt, løbende ledelse af din samlede ledergruppe, såvel som gruppe som på individniveau.

Det forventes, at du stiller dig til rådighed som en aktiv medspiller for hele organisationen og også for virksomheder og borgere. Det at tænke i samarbejdsprocesser internt som eksternt vil være en kernebestanddel af din arbejdsform. 

Du forventes at have fokus såvel på resultatskabelse som på sikker drift.

Som centerchef indgår du i den strategiske chefgruppe på tværs af kommunen og forventes i den sammenhæng at være en kompetent og konstruktiv medspiller.

Dine kompetencer

  • Du har en relevant ledelsesmæssig baggrund
  • Du har relevant erfaring fra social- og / eller arbejdsmarkedsområdet
  • Du har erfaring med og indgående kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation
  • Du har solid erfaring med at lede gennem ledere
  • Du har erfaring med organisationsudvikling
  • Du skal være en dygtig strateg med stort overblik og en tydelig retningssættelse
  • Du har blik for, at centeret har en udadvendt og samarbejdende tilgang 
  • Du har udprægede samarbejdsevner og empati
  • Du er en troværdig formidler
  • Du har en tillidsskabende, motiverende og rolig personlighed 
  • Du har en naturlig autoritet og en god personlig udstråling
  • Du har et positivt og anerkendende menneskesyn
  • Du forstår og lever værdien i at få ledere og medarbejdere til at agere kompetent og engageret
  • Du er autentisk og besidder en ordentlighed 
  • Du kommunikerer tydeligt og i et klart sprog
  • Du lægger vægt på en åben og ærlig dialog.

Det får du hos os
Ballerup Kommune har et godt ry, en sund økonomi og et stærkt fokus på det gode samarbejde med borgere, brugere og virksomheder. Vi er en aktiv deltager i udviklingen af hovedstadsregionen og en kommune med blus på kedlerne med et deraf følgende ambitiøst anlægsbudget. 

Vi er en kommune i vækst der bliver 20% flere borgere i kommunen de næste 10 år. 

Du kommer til en kommune med tydelige visioner. Kommunalbestyrelsens Vision 2029 sætter fokus på retten til at bidrage og til at være en del af fællesskabet, på samarbejdet med borgere og virksomheder i øjenhøjde og på Ballerup Kommune som et godt sted at leve, bo og arbejde i alle livets faser.

Du kommer også til en kommune, som har store ambitioner på klimaområdet, som i høj grad vil smitte af på dagligdagen i hele organisationen.

Vi har en god og tillidsfuld relation mellem politikere og administration.

Vil du vide mere
Har du uddybende spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jannik Karoli Plum Nielsen på telefon 4048 0486. 

Har du spørgsmål til det at være centerchef, herunder at indgå i den strategiske chefgruppe, er du velkommen til at kontakte centerchef i Center for Skoler, Institutioner og Kultur Per Kensø på telefon 2370 6330.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Erik Sassersen Møller på telefon 2516 9431.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. april 2024.

Første samtalerunde forventes gennemført den 8. februar 2024 i tidsrummet ca. kl. 13.00 – 19.00.

Mellem første og anden samtalerunde gennemfører kandidater til anden samtalerunde to analyser, henholdsvis en intelligens- og færdighedsanalyse og en personanalyse. I tilknytning til analyserne deltager kandidaterne i en personlig samtale med rekrutteringskonsulenten. 

Der vil derudover blive fremsendt en case forud for anden samtalerunde, hvor kandidaterne i anden samtalerunde præsenterer deres synspunkter på og løsning af casens problemstillinger.

Anden samtalerunde forventes gennemført tirsdag den 20. februar 2024 i tidsrummet ca. kl. 16.00 – 22.00.

Lønniveauet er på 880.000 kr. pr år plus pension. 

Ansøgningsfrist: 30. januar 2024.

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst for chefer efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune bliver en røgfri arbejdsplads pr. 1. april 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967291

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet