Centerchef til fremtidens rekruttering og karriere i Forsvaret

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du præge Forsvarets fremtid og være med til at modernisere vores tilgang til værnepligt og session?
Forsvaret står over for en historisk opbygning og vi søger en visionær kontorchef til at tiltrække talenter og udvikle vores rekrutteringsproces.

Om os

Du bliver en del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Center for Rekruttering og Karriere, hvor du skal udvikle og skabe et solidt grundlag for fremtidens værnepligt, herunder videreudvikle, hvordan vi gennemfører session og udvælger til Forsvarets uddannelser.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse er ministerområdets faglige styrelse på HR-området, og er ansvarlig for HR-drift og udvikling af de ca. 23.000 ansatte i Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og ministerområdets øvrige styrelser.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse har 7 faglige centre og den ledige kontorchefstilling er placeret i Center for Rekruttering og Karriere. Centeret har ca. 250 medarbejdere fordelt på otte forskellige geografiske lokaliteter. Centerets opgaver spænder vidt men fællesnævner er opgaver knyttet til rekruttering og bemanding af ministerområdets 23.000 stillinger og 40 uddannelsespladser. Centerledelsen består af tre kontorchefer, som arbejder tæt sammen om at lede centeret.

Om stillingen

Du vil i stillingen have ansvaret for værnepligts- og afprøvningsområdet, hvilket indebærer ledelse af tre faglige områder:

- Værnepligtssektionen (administration af værnepligtigområdet),
- Selektionssektionen (udvælgelse og afprøvning til uddannelser og stillinger),
- Rekrutteringssektionen (Session og Forsvarets Dag).

Din opgave bliver at sikre, at der kan tiltrækkes og rekrutteres et tilstrækkeligt antal motiverede og egnede unge til Forsvarets stillinger og uddannelser. De faglige områder, som du får ansvaret for, har det til fælles, at de ofte er ”de unges første møde med Forsvaret”. Dette uanset om det er i forbindelse med folkeskolernes erhvervspraktik, på session eller i forbindelse med diverse uddannelses-, job- og karrieremesser. Det er en helt central opgave at sikre, at Forsvaret opleves som en professionel, imødekommende og attraktiv arbejdsplads.

Stillingen indebærer mange udviklingsopgaver, da der på flere af de faglige områder skal ske en modernisering og udvikling. Du skal derfor kunne tænke nyt og have lyst til udvikling. Der vil dog også være en betydelig driftsledelse knyttet til stilingen, ligesom at du skal forvente, at stilingen indebærer betydelig forvaltning, administration og driftsstyring.

De tre faglige områder har bl.a. følgende opgaver:
- Sessionsvurdering af ca. 35.0000 unge hvert år på Forsvarets Dag,
- Fordeling af ca. 5.000 værnepligtspladser til Forsvaret og Beredskabsstyrelsen,
- Afprøvning af mere end 6.500 unge årligt til Forsvarets ca. 2.500 uddannelsespladser.

De faglige områder i stillingen har en stor offentlig opmærksomhed, hvorfor stillingen indebærer, at du skal håndtere aktindsigt, pressehenvendelser samt forskellige politiske besvarelser.

Du bliver som kontorchef hos os en del af et chefteam, hvor der er højt til loftet, humor og lyst til videndeling og ledelse i fællesskab. Vi er optaget af at udvikle os som ledere og giver hinanden tværgående sparring og støtte.

Om dig

Du har erfaring som leder og gerne fra en højere stab, styrelse eller et ministerium. Det er en fordel, hvis du har indsigt og viden fra det militære område, men det er ikke et krav.

Du kan have både civil eller militær baggrund, det væsentlige er, at du har evnerne, viljen og erfaringen med at arbejde, drive og lede opgaver og personel i et komplekst miljø.

Det er derudover afgørende, at du er handlekraftig og iderig, da centrets opgaver løbende skal udvikles og tilpasses til politiske ønsker, Forsvarets behov og samfundets forandringer.
Vi forventer, at du er analytisk skarp, har politisk tæft og besidder stærke kommunikationsevner.

Vi lægger derudover vægt på, at du er:
- Erfaren i politiske processer
- Udadvendt og optaget af relationer
- Inkluderende og ambitiøs i din ledelse

Der vil blive lagt vægt på, at du vurderes bredt anvendelig til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets område.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer, ligesom at der er mulighed for ansættelse på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelsen efter en konkret vurdering ske som tjenestemand i lønramme 37 eller ved konstitution.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i en international operation, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør ved FPS oberst Michael Thøgersen på telefon 4138 5700 eller FIIN: FPS-MTH@fiin.dk, og/eller nuværende stillingsindehaver kommandørkaptajn Jesper H. Lynge, på telefon 4185 0581 eller FIIN: FPS-JHL@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Nezi Olgun på tlf. 3266 5556.

Ansøgningsfristen er den 11. februar 2023 og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du skal søge jobbet via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er overordnet ansvarlig for personaleområdet og HR-driften i Forsvarsministeriets koncern. Koncernen omfatter Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Hjemmeværnet samt en række styrelser såsom Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Ejendomsstyrelsen og Personalestyrelsen. Vi støtter med rekruttering, dels til koncernens mange uddannelser, dels til de ca. 20.000 faste stillinger og de 3.500 stillinger i reserven.

Vi rådgiver om HR og arbejdsmiljø, indkalder til Forsvarets Dag, forhandler overenskomster og yder støtte til veteraner og pårørende. Vi har desuden det faglige ansvar for udvikling og udmøntning af koncernens HR-strategiske tiltag. FPS er som arbejdsplads kendetegnet ved høj faglighed, fokus på videndeling, gode menneskelige relationer og et velfungerende arbejdsmiljø. Hovedsædet er placeret i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Veterancentret, der er en del af FPS, er placeret i Ringsted.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Lautruphøj , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977576

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet