Civil IT-supporterelev til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du interesseret i at lære om IT-support, og kan du se fordele ved en IT-supporteruddannelse, hvor du:

• Får en målrettet og professionel 2-årig uddannelse inden for IT-support.
• Bliver en del af en anderlederes og spændende arbejdsplads.

Så synes vi, at du skal gribe muligheden og blive vores næste IT-supporterelev.

Om os

Vi er fysisk placeret ved hovedsædet af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, og fungerer som lokal IT afdeling, der dagligt supporterer ca. 1500 brugere med IT-Support.

Vi består af 1 leder, 5 IT specialister og 5 IT-supporterelever, hvoraf du vil være den ene IT-supporterelev.

Du vil blive en del af et team, hvor vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling. I vores afdeling er der hver dag plads til smil, god stemning og samarbejde med dygtige kollegaer.

Om stillingen

Velkommen til et alsidigt, lærerigt og inspirerende uddannelsessamarbejde.
• Alsidigt, fordi du kommer rundt i mange forskellige funktioner.
• Lærerigt, fordi vi har nogle super dygtige og erfarne oplæringsansvarlige med mange spændende opgaver.
• Inspirerende, fordi du selv er med til at skabe din hverdag og samarbejde, fordi uddannelsen bliver bedst, hvis vi gør det i fællesskab.

Uddannelsen varer cirka 2 år med teoridelen på skole og praktikdelen hos os. I praktikdelen lærer du kundesupport i en lokal IT-enhed og trænes som specialist i Forsvarets applikationer.

Om dig

Hvis du allerede har grundforløbet (eller er i gang med det) inden for data og kommunikation, er du et godt match hos os!

Du skaber værdi hos os, hvis:
• Du er motiveret for at blive en dygtig IT-supporter, hvor opgaveløsning sker med positive tilkendegivelser og en grundig tilgang.
• Din interesse og indsats i dine aktiviteter er tydelig.

Og vigtigst af alt, du er cool med at blive ved med at lære og tage ny viden til dig, så du konstant bliver endnu bedre.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværkere og teknikere i Staten.

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.115,83 kr. pr. måned.

Er du fyldt 25 år udgør din løn 20.673,33 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål til uddannelsen er du velkommen til at kontakte leder af Lokal-IT Katrine Jespersen på 4194 6274 eller Lærlingekoordinator - IT Henning Worm på 2270 7437.

Det samme gælder hvis du har spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Her er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på 7281 9121.

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist og proces
Vi har ansøgningsfrist den 1. marts 2024.
Vi forventer at holde samtaler løbende og efter ansøgningsfristens udløb.
Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. april 2024 eller efter aftale.


OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, forvalter og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk eller find os på IG: @fmi_dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Lautruphøj 10, Lautruphøj , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987722

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet