Skal du være med til at udvikle og implementere Forsvarets opbygning af en ny IT-platform, samt bidrage til at højne Forsvarets cyber- og informationssikkerhed? Her er muligheden for at afprøve din faglighed og it-færdigheder på et område med politisk og operativ bevågenhed.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) søger en faglig dygtig og analytisk medarbejder, der kan indgå som Complianceofficer i Program Digital Operativ Transformation af forsvaret (DOT).
Om os
DOT er et Koncernprogrammets formål er at implementere anbefalinger fra IT-analysen.
Programmet skal sikre, at forsvaret får en tidssvarende og sikker IT-understøttelse i overensstemmelse med forligsaftalen, og den koncernfælles digitaliseringsstrategi for 2025-2033. Herudover skal programmet implementere konklusioner og anbefaling fra IT-analyser, der blandt andet omhandler Forsvarets IT-fundament samt behov for teknologisk opdatering. IT-understøttelsen skal dermed bidrage til en digital transformation af koncernen og til styrkelse af Forsvarets kampkraft. Øget digitalisering er afgørende for, at koncernen kan være en tidssvarende arbejdsplads og opfylde NATO styrkemål.
Opbygningen af en solid IT organisation pågår lige nu, og du vil blive en del af FMI DOT, hvor dine kolleger vil være både militære og civile.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og relevante udfordringer.
Om stillingen
Stilingen er nyoprettet med henblik på at udvikle og tilsikre compliance på tværs af programmets forskellige projekter. Du vil herudover have en opgave i at udføre risikovurdering i forhold til Compliance områder og være med til at træne programmets medarbejdere i hvordan de skal arbejde med compliance.
Yderligere vil du som medarbejder komme til at virke som souschef for Tilblivelsesafdelingen, som har til opgave at styre og anskaffe materiel kapaciteter til projektet. I denne opgave vil du i samarbejde med chefen for afdelingen blive ansvarlig for en medarbejdergruppe på 10-20 medarbejdere, som alle har til opgave at tilsikre et fundament for den kommende IT-platform.
Det vil foregå i tæt samarbejde med forretningen og den resterende del af programmets organisation, hvor du skal være med til at sikre et sundt og sikkert IT-system, der understøtter forretningens behov – i dag og i fremtiden. IT-systemet du skal lede er tilsvarende i udvikling, så du skal forvente at indgå i projektsammenhæng. Hvis kompetencerne er til det, vil det også være muligt at lede projekter.
Dine arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
- Støtte kapacitetsplanlægning af systemet.
- Teknisk kontrol, kvalitetssikring og tilsyn med eksterne leverandører.
- Ledelsesrådgivning internt i Forsvarsministeriets Materiel – og indkøbsstyrelse myndighedsområde samt eksternt til forsvarets øvrige myndigheder.
- Opretholde kendskab til relevante civile og militære bestemmelser mv.
- Udarbejdelse af budgetter for anskaffelsesprojekter og modifikationer.
Du deltager i relevante nationale og internationale konferencer og mødefora for at sikre dialog på tværs af myndigheder, kunder og leverandører. Din rejseaktivitet vil typisk veksle mellem 20 og 50 dage om året i både ind- og udland.
Du får en stor kontaktflade internt i Forsvarsministeriets Materiel – og Indkøbsstyrelse samt med forsvarets øvrige ansatte. Du vil naturligvis blive tilbudt efteruddannelse, der sikrer, at du kan varetage stillingen. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Om dig
Vi leder efter en kollega, som er nem at omgås og som har lyst til at indgå i en støttende og inkluderende kultur og adfærd, hvor vi deler viden og fremmer hinandens udvikling. Du har en akademisk uddannelse og viden inden for nogle af nedenstående områder:
- Drift og indkøb af hardware
- IT-systemer og informationssikkerhed
- Rådgivning og vejledning
- Opbygning af netværksløsninger
- Samarbejde i store organisationer
- Kenskab til projektledelse
- Offentlige udbud (Forsvarsdirektivet)
- Forsvarets indkøbsprocesser
- SAP / DEMARS
- WorkZone - IETDS (Forsvarets dokumenthåndteringssystemer)
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Major Jonas Skov Lehman på telefon 20458266.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32665818.
Ansøgningsfristen er den 10. juni 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1eb18784-b1d4-471d-b85b-8a4cc22640e7