Contract manager til it kontrakter, it anskaffelser og GDPR

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have en central rolle i at sikre gode IT-anskaffelser og arbejde med kontraktstyring og GDPR, så har vi måske et job til dig i vores GDPR- og Contract Management team. 

Vi arbejder i Ballerup Kommune integreret med proces- og digital udvikling, GDPR og kontrakter. Ballerup Kommune arbejder struktureret med at styre kommunens store portefølje af kontrakter på det digitale område, samt assistere forretningen i it anskaffelser og indgåelse af kontrakter. 

Ballerup kommune sætter ligeledes en ære i at borgere, kolleger og samarbejdspartnere kan have tillid til, at vi håndterer deres persondata forsvarligt. Vi arbejder derfor målrettet med databeskyttelse, it-sikkerhed, databehandleraftaler og monitorering af processer i spændingsfeltet mellem de tekniske og juridiske krav inden for GDPR, informationssikkerhed og digitalisering. 

Vi lægger vægt på at være den gode, konstruktive og faglige velfunderede samarbejdspartner for vores kolleger i kommunens forretningsenheder.

Som vores nye kollega kommer du til at indgå i et team, hvor der arbejdes med kontraktstyring, kontraktindgåelse, udbud samt det at styrke opmærksomheden om persondataforordningen og de gældende regler for it-sikkerhed. Du skal deltage i arbejdet med kontrakter, databehandleraftaler, interne regler og procedurer inden for databeskyttelse. 

Indenfor Contract Management området kommer du til at medvirke til at udfærdige aftaler for kommunens digitale løsninger herunder også gennemførsel af udbudsforretninger. Teamet står også for at vedligeholde den centrale kontraktdatabase og medvirke til at sikre overblik og styring over kommunens aftaler på området.

Vi forventer, at du kan arbejde både selvstændigt og i teams samt trives i en travl hverdag med mange forskellige opgaver. Du vil få en stor berøring med forretningsenhederne i Ballerup Kommune samt vores leverandører, og det vil være en fordel, hvis du har indblik i og forståelse for arbejdsgange inden for det offentlige - herunder gerne fra en kommune.

Dine vigtigste opgaver

  • Kontrakter og udbud
  • Styring af kontraktportefølje
  • Udarbejdelse af databehandleraftaler og tilhørende tilsyn
  • Udarbejdelse af vejledninger og informationsmateriale
  • Implementering og evaluering af GDPR i organisationen
  • Formidling og samarbejde med andre fagpersoner om tværgående opgaver og projekter.

Dine kompetencer
Det er en fordel, hvis du har kendskab til kontraktret, udbudsret, databeskyttelse og informationssikkerhed, men det er ikke et krav. Vi skal nok lære dig, det du har behov for, men du skal have lyst til at opsøge og gribe mulighederne for udvikling og læring. 

Det får du hos os
Dedikerede kolleger, der brænder for at skabe de bedste løsninger til organisationen. God kollegial sparring og udviklende samarbejder. Høj social kapital og løbende kompetenceudvikling i en kommune, der ønsker at være blandt de førende på digital udvikling med korte beslutningsgange og store frihedsgrader.

Hvem er vi
Digitalisering og Forretningsudvikling er en del af Center for Politik og Organisation og fungerer som enhed for struktur-, proces- og organisationsudvikling med digitale redskaber. Digitalisering og Forretningsudvikling har ansvaret for understøttelse af kommunens digitale udvikling, udvikling af den digitale infrastruktur og derved også digitale aftaler og databehandleraftaler. 

Dette arbejde sker i tæt samarbejde med organisationens øvrige centre og sekretariater. Digitalisering og Forretningsudvikling består af 22 medarbejdere, der dækker kompetencer fra organisations- og procesudvikling over jura til it-udvikling.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Digitaliseringschef Eske Kock Pedersen på telefon 2992 6366. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2024 eller hurtigst muligt.

Vi forventer at holde samtaler den 24. november 2023.

Ansøgningsfrist: 19. november 2023.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936298

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet