Dansk-, tysk- og klasselærer i udskolingen på Hedegårdsskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tænk hvis du kunne blive en del af en skole, der værdsætter bevægelse i undervisningen og et fantastisk samarbejde mellem kolleger. 

Hedegårdsskolen er en udviklingsorienteret skole med gode fysiske rammer, der giver mulighed for spændende pædagogik. Desuden er vi idrætsskole med vægt på krop og sundhed. Der er et rart miljø på skolen og der er fokus på et stærkt og udviklende læringsmiljø på alle niveauer.

Vi søger en fagligt funderet og relationskompetent lærer til dansk- og tyskundervisning samt klasselærerfunktion i udskolingen. 

Dine vigtigste opgaver
Du vil primært have til opgave at planlægge undervisning og undervise i fagene dansk og tysk i udskolingens klasser.

Der vil være mulighed for lidt DSA og specialundervisning. Det er vigtigt at du som faglærer i tysk er god til at samarbejde med de andre lærere, som du har klasserne med. 

Hvad du ellers må have af linjefag og kompetencer, vil vi forsøge at tilgodese. Et plus, hvis du er interesseret i bevægelse i undervisningen.

Dine kompetencer

  • Læreruddannet med relevante linjefag eller tilsvarende kompetencer
  • Relationskompetent i arbejdet med elevernes trivsel 
  • En tydelig klasserumsleder gennem forberedelsen af undervisningen
  • En teamplayer der vil bidrage positivt til eksempelvis co-teaching 
  • Engageret, ambitiøs og nysgerrig i dit arbejde med undervisning og læring 
  • Imødekommende og anerkendende i din tilgang til alle elever og forældre 
  • I øjenhøjde med Ballerup Kommunes børnesyn.

Det får du hos os

  • Gode udviklingsmuligheder i fællesskaber 
  • Engagerede kolleger og meget tydeligt teamsamarbejde 
  • En dedikeret ledelse tæt på medarbejderen og læringen 
  • Glade børn og forældre 
  • Gode faciliteter inde og ude 

Hvem er vi
Hedegårdsskolen er kendetegnet ved en stærk inklusionskultur i kombination med helt klassisk menneskelig rummelighed og anerkendelse. Skolen er udviklingsorienteret med ressourcer til vejledning, holddannelse og specialpædagogisk bistand, hvoraf en betydelig del af ressourcerne er tildelt årgangsteamet. 

Ikke mindst har vi flotte faglige resultater.

Skolen har fysiske rammer, der understøtter pædagogik, bevægelse og trivsel.
Vi er certificeret idrætsskole, hvilket betyder, at vi breddemæssigt arbejder med bevægelse og sundhed i alle fag. Desuden har vi en særlig klasselinje for idrætstalenter i udskolingen i samarbejde med Team Danmark. 

Vil du vide mere
For yderligere information kan du kontakte pædagogisk leder for udskolingen Jakob Borregaard på tlf. 2929 8028.

Læs mere om Hedegårdsskolen her: https://hedegaardsskolen.dk/

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men evt. ønske om deltid kan evt. imødekommes.

Ansættelsesdatoen er den 1. december 2023.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 25. oktober om eftermiddagen.

Ansøgningsfrist: den 24. oktober 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Magleparken, 8, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924453

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet