Diætist til barselsvikariat i rådgivningsfunktion indenfor spiseforstyrrelsesområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at styrke den fagspecifikke rådgivning og sparring på tværs i almenpsykiatrien og understøtte at patienter med spiseforstyrrelser får specialiseret behandling?

Så tilbyder vi på Psykiatrisk Center Ballerup en spændende stilling, hvor du både er tæt på praksis og samtidig rådgiver behandlere på almene afsnit ift. diætetisk behandling af patienter med spiseforstyrrelser.


Din hverdag og rolle

Du tilknyttes i dagligdagen vores højt specialiserede afsnit for spiseforstyrrelser (afsnit 5). Stillingen er en delt stilling mellem rådgivningsfunktionen og funktionen som diætist i afsnittet. Derudover vil der være få vagter i plejen på afsnittet.

I den rådgivende funktion bliver din kerneopgave at styrke de tilbud, der er for rådgivning om behandling af patienter med spiseforstyrrelser.

Rådgivningen kan fx. dreje sig om diætetisk rådgivning ift. patienter med spiseforstyrrelser, som aktuelt er indlagt eller går ambulant i almenpsykiatrien. Det vil ofte være patienter, der er indlagt af andre årsager end spiseforstyrrelse, fx psykotiske eller affektive lidelser, som kræver behandling i hovedfunktionen, samt patienter der venter på overflytning til specialiseret spiseforstyrrelsesbehandling.

Mere præcist indebærer dine opgaver bl.a.:

  • I samarbejde med den sygeplejerske, psykolog og læge der er tilknyttet funktionen at bidrage til udformning af den rette rådgivning i de konkrete patientsager
  • Vejledning af plejepersonale i miljøterapi og spisestøtte
  • Vurdering af risiko for refeeding syndrom samt udarbejdelse af kostplaner og sondeplaner
  • Planlægning af gode overgange ved overflytning til specialafsnit eller udskrivelse til specialambulatorium.
  • Undervisning af personale i almenpsykiatrien i ovenstående punkter.
Funktionen bliver tværfagligt bemandet med sygeplejerske, psykolog, læge og diætist. Der vil både være rådgivning pr. telefon, mail og på de forskellige psykiatriske centre.


Døgnafsnit 5 - højt specialiseret behandling til patienter med svær anoreksi.

På afsnittet bliver dine opgaver:

  • Individuel ernæringsvurdering og behandling, behovsregning og udarbejdelse af kostplaner
  • Forebyggelse af refeeding syndrom
  • Deltagelse i miljøaktiviteter fx måltidsstøtte samt støtte under fællestiden, som patienter har efter et måltid
  • Støtte til indsigt i de tanker, følelser og den adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen – herunder psykoedukation ift. kost og ernæring
  • Deltagelse i tværfaglige behandlingsplansmøder, netværksmøder og konferencer
Du bliver tilknyttet et antal patienter, som du har individuelle samtaler med, herunder udarbejdelse af kostplaner. Du kommer med udgangspunkt i den kognitive behandlingstilgang til at arbejde med værktøjer som fx den motiverende samtale samt kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi.


Vores tilbud til dig

Du bliver en central del af rådgivningsfunktionen, og der arbejdes med frie rammer i samarbejde med de andre faggrupper.

Vi sørger for grundig indføring i dine arbejdsopgaver - inkl. følgevagter de første måneder med bl.a. nuværende diætist i funktionen.


Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet diætist. Gerne med erfaring fra spiseforstyrrelsesområdet
  • Du agerer og holder hovedet koldt i akutte situationer
  • Du har øje for helheden - både somatisk og psykiatrisk
  • Du er en fagligt dygtig formidler samt en god samarbejds- og sparringspartner
Det er vigtigt, at du selv er psykisk robust, rolig og tydelig i din verbale og non-verbale kommunikation samt kan agere rollemodel i spisesituationen.


Interesseret?

Er du nysgerrig på stillingen, er du mere end velkommen til at ringe til oversygeplejerske, Julie Nordenhof Saabye på 38 64 50.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup her.


Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden vil være i dag tiden både i rådgivningsfunktionen og som diætist på afsnit 5, dog med weekendvagt i plejen på afsnittet gennemsnitligt hver tredje weekend. Disse vagter kan både være i dag tid og aften tid.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse 1. januar 2024 og er et 1-årigt vikariat.


Ansøgningsprocedure

Søg via linket, hvis du lyst til at bidrage med dit engagement og få en unik diætiststilling.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 21. november 2023

Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler fredag d. 24. november.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931782

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet