BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du struktureret og detaljeorienteret med sans for planlægning? Er du god til at samarbejde og spille dine kollegaer gode? Så er vi måske helt rigtige for hinanden! Vi søger nu dispatchere i fuldtidsstillinger med tiltrædelse snarest.
Du bliver ansat på Region Hovedstadens Akutberedskabs Vagtcentral i Ballerup, hvor din primære opgave vil være at disponere vores planlagte kørende beredskaber. Vi udfører dagligt ca. 2000 siddende og 130 liggende transporter, af regionens borgere til og fra hospitalerne.
På din vagt vil du i tæt samarbejde med resten af dispatch afdelingen, planlægge dagens drift med borgerne i fokus.
Din primære arbejdsopgaver vil være
- Disponering af siddende og liggende patienttransport mellem borgers eget hjem og behandlingssted til f.eks. undersøgelser, dialyse eller strålebehandling
- Kontakt til chauffører, sygehus, kørselskontorer osv.
- Tæt samarbejde med de andre disponenter i afdelingen
- Bidrage til udvikling og optimering af afdelingens opgaver og arbejdsgange
- Er struktureret og proaktiv
- Er detaljeorienteret
- Er en udpræget holdspiller, som hjælper kollegaer, når der er behov for det, med godt humør, og som bidrager til den gode stemning
- Kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- Trives med at arbejde i et miljø med skiftende tempo
- Trives med stille siddende arbejde foran en skærm i mange timer
- Det er en fordel, hvis du er uddannet eller har erfaring indenfor kørselsdisponering, kørselsledelse, vagtcentralarbejde. Men vi modtager også gerne din ansøgning, hvis du har sans for planlægning, koordinering og har et logistisk overblik
- Naturlig tilgang til digitale værktøjer
- Kan yde en god service over telefon og på skrift
Arbejdsrytmen vil være forskellig for den enkelte, vagterne er af 8-12 timers varighed, i tidsrummet 6.00 - 24.00, fordelt på alle årets dage. En af vores primære vagtformer, er et 8 ugers rul med weekendvagt hver 4. weekend.
Oplæring til funktionen består primært af superviserede vagter med erfarne kolleger.
Hvem er vi?
Akutberedskabet er ansvarlig for den præhospitale indsats i Region Hovedstaden og har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for regionens 1,8 millioner borgere.
Vores opgaver består i at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2, at disponere og køre ambulancer i hele regionen samt at koordinere regionens præhospitale indsats – både ved dagligdagsopgaver og ved store komplekse hændelser.
Du bliver en central del af et fællesskab med dygtige, engagerede kollegaer – og du får samtidig en unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for borgerne i regionen.
Vi giver plads til faglig og personlig udvikling, så vi løbende vedligeholder og styrker dine kompetencer. Du vil blive introduceret til dine kolleger på tværs af organisationen, så du får indblik i sammenhængen mellem de forskellige teams og din egen rolle i kæden. Vi vægter tværfagligt samarbejde højt og vi mener, vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er fuld tid, 37 timer.
Du vil som ansat i Akutberedskabet skulle bære funktionstøj, når du befinder dig i Akutberedskabets operative områder, som er vagtcentralerne (1813 og 1-1-2) samt baserne, hvor ambulancerne kører fra. Ansatte med patientkontakt bærer uniform i de samme operative områder. Vi har indført brug af funktionstøj og uniform i alle operative områder, som en del af vores indsatser med at styrke sikkerheden og genkendeligheden i Akutberedskabet, som ud over funktionstøj bl.a. også omfatter sikkerhedssnore.
Yderligere information
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte sektionsleder Pernille Friis Pitre på tlf. 21 70 34 72
Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akutberedskabet
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Upload din motiverede ansøgning, CV, uddannelsespapirer samt øvrige relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest 6. marts 2024.
Der afholdes samtaler 12. og 13. marts 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991681