Dispatcher til disponering af siddende patienttransport i Region Hovedstadens Akutberedskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du struktureret og detaljeorienteret med sans for planlægning? Er du god til at samarbejde og spille dine kollegaer gode? Så er vi måske helt rigtige for hinanden! Vi søger nu dispatchere i fuldtidsstillinger med tiltrædelse snarest.

Du bliver ansat på Region Hovedstadens Akutberedskabs Vagtcentral, hvor din primære opgave vil være at disponere vores planlagte kørende beredskaber. Vi udfører dagligt ca. 2000 siddende og 130 liggende transporter, af regionens borgere til og fra hospitalerne.

På din vagt vil du i tæt samarbejde med resten af dispatch afdelingen varetage disponeringen af planlagte sygetransporter i hele Regionen.

Din primære arbejdsopgaver vil være:

  • Disponering af siddende patientbefordring mellem borgers eget hjem og behandlingssted til f.eks. undersøgelser, dialyse eller strålebehandling
  • Kontakt til chauffører, sygehus, kørselskontorer osv.
  • Tæt samarbejde med de andre disponenter i afdelingen
  • Bidrage til udvikling og optimering af afdelingens opgaver og arbejdsgange
Vi søger en kollega:

  • Der er struktureret og proaktiv
  • Er detaljeorienteret
  • Er besiddende af godt humør og gode samarbejdsevner
  • Trives med et arbejde i et miljø med skiftende tempo
  • Trives med stille siddende arbejde foran en skærm i mange timer
Dine kvalifikationer:

  • Det er en fordel, hvis du er uddannet eller har erfaring indenfor kørselsdisponering, kørselsledelse, vagtcentralarbejde. Men vi modtager også gerne din ansøgning, hvis du har sans for planlægning, koordinering og har et logistisk overblik
  • Naturlig tilgang til digitale værktøjer
  • Kan yde en god service over telefon og på skrift
Arbejdsrytmen vil være forskellig for den enkelte, vagterne er af 8-12 timers varighed i tidsrummet 6-00-24.00 som udgangspunkt og fordelt på alle årets dage. En af vores primære vagtformer er et 8 ugers rul med weekendvagt hver 4. weekend.

Arbejdspresset er vekslende over dagen, og der kan til tider være hektisk og travlt. Der vil være mange opgaver og opkald, hvor omdrejningspunktet hele tiden er at træffe de rigtige beslutninger, der bringer borgerne frem til tiden.

Oplæring til funktionen foregår på din faste base i Ballerup og omfatter primært superviserede vagter med erfarne kolleger.

Hvem er vi?

Akutberedskabet er ansvarlig for den præhospitale indsats i Region Hovedstaden og har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for regionens 1,8 millioner borgere.

Vores opgaver består i at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2, at disponere og køre ambulancer i hele regionen samt at koordinere regionens præhospitale indsats – både ved dagligdagsopgaver og ved store komplekse hændelser.

Du bliver en central del af et fællesskab med dygtige, engagerede kollegaer – og du får samtidig en unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for borgerne i regionen.

Vi giver plads til faglig og personlig udvikling, så vi løbende vedligeholder og styrker dine kompetencer. Du vil blive introduceret til dine kolleger på tværs af organisationen, så du får indblik i sammenhængen mellem de forskellige teams og din egen rolle i kæden. Vi vægter tværfagligt samarbejde højt og vi mener, vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er fuld tid, 37 timer.

Yderligere information

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte sektionsleder Anja Erikson på tlf. 24 21 44 41

Yderligere oplysninger om 1-1-2 og Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akutberedskabet

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler

Ansøgningsfristen er 10. november 2023 kl. 23.59. Der afholdes samtaler i uge 47-48



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925060

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet