Distriktschef til Maxi Zoo Nordsjælland/Storkøbenhavn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Maxi Zoo søger Distriktschef med snuden i sporet og benene på jorden

Kan du inspirere ledere til at inspirere deres medarbejdere? Kan du give input på vores koncept og kompetencer i organisationen? Og synes du, at pels, poter og våde snuder er grund nok til at stå op om morgenen? Så skal du læse videre.

Vi har travlt, for vi er i rivende udvikling. Maxi Zoo i Danmark tæller i skrivende stund 70 butikker, og vi udvider med yderligere nye butikker og ombygninger gennem hele 2024.

Derfor udvider vi staben med endnu en distriktschef, og i den forbindelse skal vi bruge en stærk karakter til fortsat at udvikle og lede vores butikschefer og give gode ideer til organisationen. En rollemodel, der tør give apporten til sine medarbejdere og lade dem løbe med den. Èn, der forbinder skarp kommunikation, stærkt samarbejde og et passioneret engagement med en værdig leder.

Du vil primært være på farten i distriktet, som vil være Storkøbenhavn samt det nordlige Sjælland. Her vil du især holde fokus på at:

  • inspirere, lede og udvikle butikschefer samtidig med at du viser dem tillid og vejen frem
  • sikre at budgetter overholdes samt sikre arbejdet med vores KPI’er
  • sikre at vi hver dag står med flotte, præsentable og salgsklare butikker

Du vil have P&L-ansvar for alle butikkerne i dit distrikt.

Ikke nok med, at vi elsker dyr og deres ejere; vi er også vilde med de medarbejdere, der udgør vores butikker. Derfor er det din opgave at coache, motivere og uddanne dine medarbejdere, så de har alle forudsætninger for at shine som de dygtige individer, de er.

Eksekvering af kædens strategier og koncept

Maxi Zoo er en konceptkæde, og du skal kunne forbedre og udvikle distriktets KPI’er. Her er frie hænder til at sætte meget af dagsordenen selv, og du bliver en del af en flad organisation, hvor alle ideer bliver budt velkomne. Du vil indgå i et team af i alt 6 distriktschefer, og du får et solidt team i ryggen, og der er altid sparring at hente fra alle, lige fra kundeservice, indkøb og marketing til HR og ledelse.

Du vil referere til Regional Manager, Ramazan Kanbul.

Alt det, du kan

Din passion for ledelse og udvikling af medarbejdere på lederniveau er ikke til at overse, og din kærlighed til kæledyr er åbenlys. Du formår at formidle kundeservice på et højt plan, og du har blik for udveksling af best practice.

Derudover har du:

  • erfaring fra en lignende stilling i en tilsvarende virksomhed i detailhandel
  • en løsnings- og kundeorienteret tilgang og handling
  • en høj grad af kvalitetsbevidsthed og interesse i at øge optimeringspotentialet
  • kørekort, for vi sørger for firmabilen
  • gode sprogkundskaber, dansk og engelsk
  • stærke kompetencer inden for en performancekultur og tager ejerskab for virksomhedens og egne ansvarsområder

Derudover ser vi gerne, at du bor i umiddelbar nærhed af Storkøbenhavn eller det nordlige Sjælland.

Alt det, vi kan
Gode udviklingsmuligheder

Som ansat i Maxi Zoo, bliver du en del af en international kæde, hvor der er rig mulighed for både personlig og faglig udvikling. Du får gode, ordnede forhold og bliver en del af en organisation, der opererer ud fra vores grundlæggende værdier og ledelsesprincipper. Vi har en sund og stærk kultur og et nævneværdigt sammenhold, primært sammensat af mennesker med kant og karakter.

Vi tilbyder desuden bonusordning, firmabil samt personalerabat, pension og mulighed for sundhedsforsikring.

Er du interesseret?

Har du svært ved at sidde stille, fordi det lyder så spændende? Så kom frit frem og søg stillingen før din nabo! Tryk på 'Ansøg', og send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Bemærk, at vi grundet GDPR ikke tager imod ansøgninger på mail eller fysisk i butikkerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Maxi Zoo, Industriparken, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976613

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet