Driftsmedarbejder med et blødt punkt for Microsoft-produkter til Statens It

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med fagapplikationsdrift i krydsfeltet mellem kundernes ønsker og udfordringer og de tekniske muligheder - og har du samtidig en lille Sherlock Holmes i maven? Så læs med her.

Vi søger en erfaren holdspiller til at varetage den daglige, tekniske drift af vores kunders vigtige, administrative arbejdsredskaber.

Du bliver en del af et dedikeret og fagligt superskarpt team, som glæder sig til at arbejde sammen med dig.

Hvis du er en analytisk og teknisk stærk holdspiller, der kan yde professionel service til kunder, leverandører og kolleger - så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen To dage er ikke ens i Team Fælles Kundesystemer. Den ene dag har vi travlt med akut at genetablere kundesystemer, og den anden dag finpudser vi installationerne og har tid til at nørde detektivarbejde og problemløsning for kunderne.

Som vores nye driftsmedarbejder vil du indgå i et team, der varetager drift af fælles kundesystemer med hovedfokus på ESDH-systemer og tidsregistreringssystemer.

Du vil blive grundigt oplært i vores specifikke fagsystemer, og vil sammen med otte dedikerede kolleger bl.a. skulle tage dig af følgende opgaver:

  • Etablering, daglig drift og support af driftsmiljø
  • Implementering hos nye kunder og udrulning af nye releases i tæt samarbejde med kunder og leverandører
  • Opfølgning på driftsforstyrrelser og produktionsstop i dagligdagen og generel medvirken til at opretholde sikker og stabil drift
  • Udtænkning og implementering af forbedringer i applikations-driftsmiljøer
  • Deltagelse i projektleverancer.
Om dig Vi håber, at du har en baggrund, hvor du kan nikke genkendende til disse kompetencer:

  • Erfaring med Microsoft Web servere, IIS på professionelt niveau samt kendskab til SQL Server-administration
  • Kendskab til Microsoft AD og ITIL (særligt Incident Management og CSI)
  • Kendskab til netværk og sikkerhedssystemer
  • Derudover er det en fordel, hvis du har et grundlæggende kendskab til teknologier som DNS, PowerShell, VMware, ServiceNow og firewall.
Vi håber også, at du er:

  • God til at samarbejde og skabe relationer
  • Serviceminded, udadvendt og god til at kommunikere
  • Lidt af en Sherlock Holmes, når det gælder om at få et teknisk problem identificeret – kompleksitet aktiverer dit detektivgen
  • Velformuleret på dansk i skrift og tale.
Om os Statens It arbejder på at skabe fundamentet for den fortsatte digitalisering i staten. Vi driver it-omkostningerne ned ved at samle driften af mange ministeriers it og høste stordriftsfordelene ved at sammenlægge og standardisere systemer. Vi har således ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre høj tværgående standard for it-service i staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer. Din arbejdsplads vil være i Ballerup.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Vil du vide mere? Så er du velkommen til at kontakte teamleder Tina Kjeldbjerg Plahn-Ovesen på tlf.: 72 31 08 55 / mail: tina.plahn-ovesen@statens-it.dk

Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest den 10. marts.

Statens It ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002491

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet