BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med IT drift, og en bred teknisk forståelse af Microsoft-produkter? Og er du dertil en analytisk og dygtig holdspiller, der kan yde professionel service til kunder, leverandører og kolleger?
Så har du mulighed for at spille en central rolle i at sikre stabil drift af datavarehuse og økonomisystemer hos os i Statens IT.
Vi søger lige nu en ny kollega med gode tekniske kompetencer i et driftsmiljø, som fortrinsvis baserer sig på Microsoft produkter.
Om stillingen Som driftsmedarbejder i Navision & LDV gruppen kommer du sammen med 5 kolleger til at spille en nøglerolle i at sikre stabil drift på flere kritiske systemer.
Du vil indgå i Team Fælles Kundesystemer, hvor 17 medarbejdere har det systemadministrative ansvar for mange af Statens fælles IT-systemer.
Du vil således sammen med dedikerede kolleger i gruppen, bl.a. skulle varetage ansvaret for:
- Daglig drift af Windows Server 2019 og 2022, samt Microsoft SQL Server databaser
- Øvrige løbende driftsopgaver, herunder fejlfinding og installation af webservices, certifikater osv.
- Deltage i projekter i forbindelse med udvikling af driftsmiljøet
- Sikre effektiv håndtering, når der opstår driftsforstyrrelser og produktionsstop
- Solidt kendskab til drift af Microsoft Windows Server og Microsoft SQL Server databaser
- Gerne erfaring med håndtering af certifikater og webservices
- Kendskab til netværk og sikkerhedssystemer
Derfor lægger vi vægt på, at vores kommende kollega
- Er god til at samarbejde og skabe relationer med andre
- Har gode analytiske evner, og formår at arbejde struktureret og løsningsorienteret
- Er nysgerrig og opsøgende
- Velformuleret på dansk i skrift og tale
Du vil få mulighed for at udfolde dine kompetencer i et bredt driftsmiljø, hvor der er gode muligheder for løbende videreuddannelse.
Om os Statens It arbejder på at skabe fundamentet for den fortsatte digitalisering i staten. Vi driver it-omkostningerne ned ved at samle driften af mange ministeriers it og høste stordriftsfordelene ved at sammenlægge og standardisere systemer. Vi har således ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre høj tværgående standard for it-service i staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse via PET til graden HEMMELIG, og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Vil du vide mere? Så er du velkommen til at kontakte dine potentielle kollegaer på mail: navision@statens-it.dk eller teamleder Tina Kjeldbjerg Plahn-Ovesen på tlf.: 72 31 08 55 / mail: tina.plahn-ovesen@statens-it.dk
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 17. oktober 2023.
Statens It opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919334