Akutberedskabet i Region Hovedstaden søger en dygtig driftsteknikker til Køretøjer & Materiel, en underafdeling i Logistik & Service. Det er en fordel, hvis du har ambulancefaglig baggrund og erfaring med ambulancedrift. Har du desuden kendskab til logistik og teknik, så læs videre her.
At være ansat i Akutberedskabet er noget helt specielt. Positive vinde blæser i beredskabet, vi oplever god trivsel blandt vores medarbejdere, og udviklingen på området er spændende og hastigt voksende.
I Køretøjer & Materiel har vi ansvar for alle Akutberedskabets køretøjer, utensilier, mundering, vareleveringer, medicoteknisk udstyr og ad hoc-opgaver, store som små. Vi har fysisk base i Ballerup, hvorfra vi bl.a. servicerer AMK-vagtcentralen 112, 1813, direktionen og diverse ledelseslag. Derudover kommer vi dagligt på vores baser i Hvidovre, Taastrup og Frederiksberg, hvor vi servicerer vores ambulancetjeneste sammen med vores akutlægebiler, der holder til på Hovedbrandstationen i København og Hvidovre, Herlev og Hillerød Hospital. Slutteligt er der vores akutbiler, som ligeledes har base i Ballerup, Frederiksberg, Dragør, Skibby, Græsted & Hundested. Et stort geografisk arbejdsområde med mange berøringsflader og kollegaer. Dertil kommer tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og leverandører.
Som driftsteknikker er det din primære opgave at supporterer vores køretøjer i tæt samarbejde med vores leverandører på diverse serviceaftaler. Det er vigtigt, du er omstillingsparat, selvstændig og fiks på fingrene. Ambulancekendskab er højt vægtet, idet mange opgaver kræver indgående forståelse af vores køretøjer, og driften, som altid er vores hovedfokus. Du vil indgå i et dedikeret team af kollegaer med sundhedsfaglig baggrund såvel som uden. Du skal ligeledes være udadvendt og imødekommende over for kunder til Akutberedskabet samt eksterne og interne samarbejdspartnere.
Vi er en afdeling med et stort drive og selvstændighed, men også en afdeling, hvor samarbejde, teamånd og trivsel er i højsædet. Du vil i Akutberedskabet få rig mulighed for at få faglige udfordringer og variationer i din hverdag, hvis du skulle ønske det. Alt i alt mener vi selv, at vi er en spændende afdeling, som tilsikrer høj kvalitet og godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
- Afvekslende hverdag med faglige udfordringer
- Et sundt miljø med gode muligheder for egen udvikling
- Et aktivt socialt fællesskab med stærkt sammenhold
- Kort vej til tilgængelig ledelse
Vi søger en kollega, der som minimum:
- Har gyldigt kørekort til kategori B og C
- Har mod og lyst til faglig udvikling
- Ønsker at bidrage positivt til udviklingen af fremtidens Akutberedskab i Region Hovedstaden
- Har teknisk snilde – gerne med en håndværksmæssig baggrund, f.eks. som mekaniker
- Har ambulancefaglig baggrund
- Har branchekendskab til Akutberedskabet
- Har kendskab til ambulancedrift
Akutberedskabet er en del af Region Hovedstaden, som har 1,8 millioner indbyggere, et årligt budget på 37 milliarder kroner og godt 39.000 medarbejdere. Akutberedskabet er etableret i 2012 med det formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for borgerne.
Akutberedskabets primære opgaver omfatter Ambulancedrift, Akutlægebilerne, Psykiatrisk Akutberedskab, interhospitale transporter, indsatsledelse, 112 AMK-Vagtcentralen, sundhedsfagligt ansvar for ambulancetjenesten, Akuttelefonen 1813 og sundhedsberedskabet for Region Hovedstaden.
Virksomheden har primært til huse på Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor din primære arbejdsplads bliver på Telegrafvej 4. Derudover er virksomheden geografisk fordelt på flere lokationer i Region Hovedstaden, blandt andet dér hvor akutlægebilerne og ambulancerne har baser.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vores drift består af 7,4 timers arbejdsdag med lørdag, søndag og helligdagsfri.
Løn- og ansættelsesforhold sker i forhold til din uddannelsesmæssige baggrund, det kan fx være overenskomst for Ambulanceuddannet personale (FOA).
Har vi vækket din interesse? Send din ansøgning allerede nu!
Send din ansøgning, så vi har den senest den 18. februar 2026. Vi ønsker at besætte stillingen den 1. april 2026 eller snarest muligt.
Vi afholder ansættelsessamtaler d. 24. februar 2026, og der kan eventuelt blive indkaldt til en anden samtale. Vi forbeholder os ret til at kræve en faglig afklaring på baggrund af et individuelt skøn.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Sara Veiglin Nystrand på telefon +45 21960112 eller på mail: sara.veiglin.nystrand@regionh.dk
Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akut
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ebcea025-a967-425b-9b6d-6b66147ce63e