Elevplads i it-support hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup

dato

Er du nysgerrig på IT-området, imødekommende og motiveres du af at støtte andre med deres IT-udfordringer? Vil du have en spændende karriere inden for IT-support og samtidig læres op af dygtige kollegaer? Så læs med her og få et indtryk af din kommende elevplads.

Om os
Lokal IT Servicecenter hos Personelkommandoen løser de lokale IT opgaver for alle brugere og kunder på Personelkommandoens adresse i Ballerup. Herfra kan vi også ved behov støtte med udkørsel til de andre lokaliteter i området som Personelkommandoen har ansvaret for.

Personelkommandoen, tidligere kendt som Forsvarsministeriets Personalestyrelse, har ansvaret for Forsvarets HR, ansættelser, rekruttering og Forsvarets Dag (værnepligt) blandt deres opgaver.

Det lokale IT-servicecenter er en del af Cyberdivisionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Styrelsen har sit hovedkvarter i Ballerup.

Opgaverne er mangeartede, og omfatter blandt andet brugersupport samt drift af administrative netværk og IT-systemer til alle medarbejdere og enheder ved Personelkommandoen og tilhørende distrikt.

Vores arbejdsdag er præget af tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi tager et fælles ansvar for trivslen, har en uformel omgangstone samt en åben og ærlig dialog.

Om stillingen
Velkommen til et alsidigt, lærerigt og inspirerende uddannelsessamarbejde.
• Alsidigt, fordi du kommer rundt i mange forskellige funktioner.
• Lærerigt, fordi vi har nogle super dygtige og erfarne oplæringsansvarlige med mange spændende opgaver.
• Inspirerende, fordi du selv er med til at skabe din hverdag og samarbejde, fordi uddannelsen bliver bedst, hvis vi gør det i fællesskab.

Uddannelsen består af en teoretisk og praktisk del og varer ca. 2 år. Den teoretiske del foregår på en skole, og den praktiske del foregår hos os.

Om dig
Du har gennemført Grundforløbet (Data- og kommunikationsuddannelsen) eller gør det inden, at du skal starte hos os.

Du lægger energi i din uddannelse, og du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.
Derudover vil du opleve, at du skaber værdi hos os, når du:
• Ønsker at blive en dygtig og serviceminded supporter
• Er nysgerrig og engageret af natur
• Kan ”smøge ærmerne op”, tage luppen for øjet og tage initiativ og ansvar for egne opgaver og arbejdsdag

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.

For dig under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.888,20 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 21.991,22 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Er du nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-afdelingsleder Christian Cortez på telefon 3266 5032.

Det samme gælder hvis du har spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Her er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Katharina Hammer på telefon 3266 5913.

Du skal søge stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. anden dokumentation. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet realkompetencevurderingen på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet realkompetencevurderingen, kan du evt. tage den med til en samtale, og ellers kan skolen udarbejde realkompetencevurderingen ved en eventuel ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsproces:
• Vi har ansøgningsfrist den 11. juni 2025
• Vi holder samtaler løbende og senest efter fristens udløb
• Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. juli 2025 eller efter aftale.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, forvalter og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup. Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk eller find os på IG: @fmi_dk

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5e37c794-bf10-4da8-a9b5-230ce778895d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet