Elevstilling inden for indkøb og materiel hos Forsvarsministeriet i Ballerup

dato

Er du klar til at fordybe dig og udvikle dine færdigheder inden for indkøb?
Hos Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse får du mulighed for at sikre Forsvarets materiel og IT – vil du med ombord?

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er en central aktør i Forsvaret og har ansvaret for alt materiel, IT og cybersikkerhed. Vi leverer løsninger og produkter til Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet, Specialoperationskommandoen og flere andre enheder. Hos os arbejder vi tæt sammen for at sikre, at Forsvaret har den nødvendige støtte til at kunne operere effektivt i både nationale og internationale opgaver.

Om stillingen

Vi søger 1 elev til afdelingen:

Ballerup – luft og Cyber

Arbejd med indkøb af materiel til Flyvevåbnet og andre spændende indkøbsprojekter. Uddannelsen varer ca. 2 år og du vil både få teoretisk undervisning på erhvervsskole og praktisk erfaring hos os. Du kommer til at lære om:

  • Udbudsregler og forespørgsler
  • Indkøb og fakturabehandling
  • Materielreparationer og lagerstyring
Der vil være rejseaktivitet og du vil få mulighed for at besøge værksteder, kaserne og depoter rundt i landet.

Elevfællesskab
Du bliver en del af en elevgruppe på tværs af landet med de andre indkøbselever. Ud over mulighed for sparring, bruges elevgruppen også til at udvikle vores elever fagligt i form at elevmøder. Du er selv med til at planlægge indholdet og gennemføre møderne sammen med de andre elever.

Om dig
Vi ser et godt match mellem dig og os, hvis du:

  • Møder ind med ansvarsfølelse og motivation, da dette er vigtige værdier i Forsvaret.
  • Kan tage ansvar for de opgaver, du bliver stillet over for.
Kvalifikationer

Du skal have bestået en af følgende uddannelser:

  • EUD business
  • EUX business, 1. del
  • Studenter- eller HF-eksamen (suppleret med 5 ugers EUS med handel som retning)
  • Øvrige studentereksaminer (suppleret med 5 ugers EUS med handel som retning)
  • HHX
Ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.

Er du 18 år vil lønnen, det første år, være på 15.826,05 kr. pr. måned. Er du 25 år vil lønnen være 22.661,51 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om arbejdspladsen og praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Brian Madsen 4029 6497.

Det samme gælder, hvis du vil have mere information om løn- og ansættelsesvilkår. Her står HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer klar til at besvare dine spørgsmål på 3266 5913.

Søg stillingen online

Søg stillingen ved blot at klikke på linket og vedhæfte din ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Realkompetencebevis for 25-årige

Er du 25 år? Husk at medsende dit realkompetencebevis. Hvis du ikke allerede har fået vurderet dine færdigheder, kan dette klares på en skole, der tilbyder uddannelsen. Hvis tiden er knap, kan du tage det med til en eventuel samtale, eller skolen kan udarbejde det til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer vores evne til at løse opgaverne bedre. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 30. juli 2025.

Samtaler afholdes i uge 32 og vi ser frem til at byde dig velkommen 1. september 2025 eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Lautruphøj 10, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c94d35d3-3b8b-46c0-8f9a-854197cc7fa1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet