Engagerede konsulenter til Nets i Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du ansvarsbevidst og serviceminded og har du har flair for IT og administration? Så bliv en del af et skarpt team, der sikrer strømlinet sagsbehandling til Nets' kunder?

Vi tilbyder

  • En fuldstidsstilling året ud med mulighed for forlængelse
  • Fleksible arbejdstider og en attraktiv løn
  • Indsigt i en stor virksomhed i vækst med mange jobmuligheder

Jobbet

Vi søger, på vegne af Nets i Ballerup, engagerede, administrative konsulenter til deres afdeling, som arbejder systematisk og professionelt for at levere den bedste support og sagsbehandling til kunderne. Sammen med dit team håndterer du indsigelsessager fra banker på korttransaktionsområdet, foretager grundige analyser samt behandle indsigelser på baggrund af fastsatte nationale retningslinjer. I dit team behandler I sager på både dansk og engelsk, som du skal beherske skriftligt og mundtlig på et professionelt niveau. Derudover er det absolut en fordel, hvis du behersker et nordisk sprog, udover dansk (norsk, svensk eller finsk), så du kan supportere det øvrige team. Dette er dog ikke et krav.

Dine arbejdsområder vil hovedsageligt bestå af:

  • Sagsbehandling af indsigelser fra banker jf. de gældende regler på området, herunder at analysere sager og træffe beslutninger
  • Varetage dialog med banken
  • Håndtering af data og grundig dokumentation af indsigelsesprocessen i Nets’ systemer
  • Løbende administrative opgaver

Nets er en af Nord-Europas førende virksomheder inden for betalingsløsninger samt digitale sikkerhedsløsninger, og har omkring 2.800 medarbejdere. Du vil være tilknyttet afdelingen "Card Dispute Issuing" på kontoret i Ballerup, København.

Din profil

Vi søger dig, som er nysgerrig, har gåpåmod og lyst til at lære nyt. Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling fra for eksempel forsikrings- og bankverdenen, men der kan være flere veje ind i stillingen. Det vigtigste er, at du har erfaring med kundekontakt og kommunikation (først og fremmest skriftligt) og trives i det.

Derudover håber vi, du kan nikke genkendende til flere af følgende punkter:

  • Kan sætte dig ind i systemer og komplekse processer
  • Prioritere at skabe en god kundeoplevelse
  • Arbejder systematisk for at finde frem til effektive løsninger
  • Har en god økonomisk forståelse

Derudover er det en forudsætning for jobbet, at du behersker dansk og engelsk skriftligt og mundtligt – og absolut en fordel, hvis du i øvrigt behersker et nordisk sprog udover dansk (norsk, svensk eller finsk). Dette er dog ikke et krav.

Praktisk

Opstart: Vi søger en, der kan starte i løbet af marts måned eller snarest muligt.

Varigheden af stillingen vil være indtil d. 31. december 2024 med gode muligheder for forlængelse og med henblik på fastansættelse hos Nets.

Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 08.00 til 17.00 mandag til fredag med stor fleksibilitet og frihed under ansvar. Der vil desuden være mulighed for at arbejde hjemmefra 2-3 dage om ugen.

Lønnen vil ligge på 195 kr. i timen, (svarende til ca. 31.200 på en fuldtids månedsløn). Derudover kommer der tillæg/pension oveni.

I forbindelse med ansættelsen skal du kunne fremvise en straffeattest og bekræfte, at du ikke er registreret i RKI eller lignende.

Ansøg nu!

Vi screener ansøgere og afholder samtaler løbende og lukker for opslaget, når de rette kandidater er fundet – så send allerede din ansøgning og CV i dag. Det vil være en konsulent fra Moment, der varetager den indledende del af rekrutteringsprocessen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Moment A/S, Rytoften, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992673

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet