Engageret naturfagslærer søges til Skovvejens Skole i udvikling og stærkt fællesskab

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skovvejens Skole søger en linjefags uddannet matematik, fysik/kemi og biologi lærer til udskolingen gerne med ASTE profil. Har du andre fag end de nævnte, kan de også komme i spil.

Dine vigtigste opgaver

  • At give eleverne lysten til at lære, ved at du som lærer har en metodisk tilgang til stofområder og fokus på progression.
  • At sikre elevernes faglige udbytte.
  • at støtte og vejlede de unge mennesker i at være en aktiv del af det gode faglige og sociale fællesskab som vores udskoling er.
  • At du er en holdspiller, og har lyst til at bidrage aktiv til den forsatte udvikling med at skabe de bedst mulige undervisningsmiljøer for eleverne.

Dine kompetencer

Som skole har vi nogle værdier, som vi forventer, at du kan se dig selv ind i. Det er vigtigt for os, at du: 

  • Har et solidt fagligt fundament.
  • Er god til klasserumsledelse.
  • Har et anerkendende børnesyn.
  • Tror på, at alle børn gør det bedste, de kan. 
  • Er klar i din kommunikation og forventninger til både børn og voksne.
  • Brænder for undervisning og for at arbejde med børns faglige og sociale udvikling og trivsel.

Det får du hos os

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig, at blive en del af en kompetent og engageret personalegruppe. Vi vægter arbejdsmiljø og trivsel højt, og vi stræber efter at skabe den bedst mulige skole for alle. 

  • En hverdag med mange deleholdstimer blandt andet i fysik/kemi og matematik, som giver mulighed for mere tid til den enkelte elev. 
  • Du kommer til indgå i stærke faglige teamsamarbejder, hvor der i fælleskab udarbejdes årsplaner og der er afsat mødetid til fælles forberedelse. 
  • Rigtige gode og moderne faglokaler og med skov og natur i gåafstand fra Naturfagslokalerne.
  • Tætte eksterne samarbejder med blandt andet lokale virksomheder, naturskolen i Ballerup og det lokale gymnasium. 
  • En skole med særdeles god økonomi, der afspejles i den daglige undervisning.

Derudover vil du, grundet skolens opbygning, opleve at støttefunktioner i form af vejledere, PLC med uddannede vejledere og kompetencer inden for blandt andet matematik-vejledning og dysleksi mm er lige ved hånden. På skolen er der et tæt samarbejde med pædagogerne i skolefritidsordningen og klubben. Det giver dig mulighed for, at du kan få et nuanceret blik på den enkelte elev.

Vores ledere, ser det som en opgave og mål, at være tæt på dig og dit team i dagligdagen. Det betyder, at du vil opleve, at vi er synlige og tilgængelige og klar til at sparre med dig om alt fra undervisning til forældresamarbejdet.

En forudsætning for at søge jobbet er, at du er uddannet lærer og at du har lyst til at indgå i forpligtende samarbejde med kolleger, elever, forældre og ledelse.

Det er vigtigt for os, at Skovvejens Skole forbliver en attraktiv arbejdsplads. Vi er derfor fleksible omkring tilstedeværelse og kommunen har en lokalaftale, som sikrer lærerne gode forhold og god løn. 

Hvem er vi
Du bliver en del af en skole i udvikling, hvor der er humor og højt til loftet. Vi hjælpes ad med de svære opgaver og fejrer succeserne sammen i fredagscafeen.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så hører vi gerne fra dig.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder for Udskolingen Flemming Hansen på telefon 4477 3724 for at høre mere om stillingen. Du er meget velkommen til at besøge skolen efter aftale. 

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1. januar 2025 og gerne før. 

Ansættelsessamtaler finder sted i torsdag den 28. november.

Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling.

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansøgningsfrist: 26. november 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og eller børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Vi lægger vægt på trivsel og sundhed og tilbyder vores medarbejdere en lang række attraktive personaleordninger.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Egebjergvang, 80, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147969

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet