Engageret sagsbehandler med stort servicegen til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du også for administration, og har du mod på at indgå i en travl og til tider forandringsrig hverdag, hvor du vil blive en del af en fagligt stærkt organisation med høje ambitioner, højt faglighed og højt humør? Så er du måske vores nye kollega.

Om os

I Administrationssektionen er vi 18 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), hvor vores opgave er, at støtte styrelsens chefer og medarbejdere.

Vi er blandt andet ansvarlige for forvaltning af arbejdstid, onboarding, husets kontorelever, ledelsesrapportering og anden personaleadministrativ støtte.

Din dagligdag vil være dynamisk og fagligt udviklende, derudover har vi stor fokus på at vi trives. Vi har altid plads til grin og højt humør, selvom vi konstant arbejder på at levere de bedste produkter til forretningen.

Om stillingen

Du vil blive en del af Administrationssektionen, og dine primære opgaver vil være onboarding, ceremonielle begivenheder og ledelsesrapportering.

Vi har mange kontorelever, så derfor vil du sammen med dine kollegaer i Administrationssektionen skulle støtte den elevansvarlige med bidrag til elevernes uddannelse.

Herudover skal du være parat til at løse andre administrative ad hoc opgaver.

Om dig

Vi ser gerne, du har en kontoruddannelse indenfor offentlig administration eller anden relevant kontoruddannelse, gerne suppleret med erhvervserfaring fra tidligere ansættelsesforhold.´

Ydermere er det et plus, hvis du er en erfaren bruger af MS Office pakken og SAP DeMars.

Som person er du meget servicemindet og fleksibel. Du arbejder målrettet og påtager dig selvstændigt ansvar for resultater og deadlines. Du kan fastholde overblikket i en travl hverdag, og du nyder at arbejde tæt med mange forskellige mennesker og kan kommunikere ubesværet på alle niveauer.

Du har nemt ved at lære fra dig, og du trives med at arbejde i teams.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for
Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende
fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det
Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Stillingen er placeret i løngruppe 2, sats 2 (hovedstad). Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af et personligt kvalifikationstillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en fuldtidsansættelse på 37 timer pr. uge med en flextidsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsen.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte lederen af Administrationssektionen Dorte Eibye på 7281 5981.

Har du spørgsmål til de civile ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Mathilde
Schmidt-Lange på telefon 3266 5818 i uge 20 og 22 samt HR-konsulent Malene Christiansen på telefon 3266 5685 i uge 21.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Ansøgningsfristen er 28. maj 2024.

Arbejdsstedet er Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048369

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet