Er du uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med interesse for det psykiatriske speciale? Så er det dig vi søger i vores OPUS team i Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tilbyder en stilling, hvor du er med til at understøtte det gode patientforløb for unge psykiatriske patienter og deres pårørende. Sammen med et team af erfarne kolleger er du med til at sikre, at vores ambulante behandling også i fremtiden kan hjælpe vores patienter videre til et godt hverdagsliv.

På Psykiatrisk Center Ballerup søger vi en kollega med interesse for faget og det psykiatriske speciale – har du derudover et godt humør, så håber vi, at du vil se nærmere på vores ledige stilling i vores OPUS ambulatorium på Psykiatrisk Center Ballerup.

OPUS er et intensivt behandlingstilbud til unge mellem 18 og 35 år med debuterende lidelser inden for det skizofrene spektrum.


Lidt om jobbet og din hverdag

Vi er organiseret i 2 teams, som bor under samme tag og har en fælles afsnitsleder. Du vil sammen med din nærmeste kollega stå for ambulatoriets sekretariat.

I vil være sammen om at få arbejdsdagen i ambulatoriet til at forløbe bedst muligt for patienter såvel som kolleger. Vi søger derfor en kollega som har lyst til at være med til at effektivisere vores arbejdsgange.

Opgaverne i ambulatoriet er mangeartede. Du skal derfor trives i et travlt miljø, hvor alle dagens opgaver skal landes bedst mulig.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indebære:

  • Patientforløbskoordination
  • Receptionsfunktion
  • Callcenterfunktion
  • Håndtering af arbejdslister i SP
I OPUS går patienterne i behandling i op til 2 år. Det betyder, at du får indgående kendskab til mange af de unge mennesker og deres pårørende.

I det daglige vil du referere til vores afsnitsleder Jonas, mens Mette som er ledende lægesekretær, er din faglige leder.


Vi tilbyder dig

  • En arbejdsdag, hvor din indsats er vigtig og værdsat
  • God introduktion til opgaverne
  • Vidensdeling på tværs af centeret med dine kolleger i lægesekretærgruppen i forhold til registreringspraksis, arbejdsgange og SP. 2 x ugentligt har vi en kort morgenkonference på Teams for centrets sekretærer.
  • Engagerede kolleger og et tæt samarbejde og gensidig respekt imellem ledelse, behandlere og sekretariat
  • Direkte patientkontakt
  • En arbejdsplads beliggende i et grønt område med gode trafikale forbindelser og mange P-pladser
Om dig

Du er den rette, hvis du er fleksibel, har mod på at udvikle og definere arbejdsgange og ser en værdi i, at patienterne føler sig ”ventet og velkommen” fra de træder ind ad døren.

Vi søger kollega, som er indstillet på at indgå i et tæt kollegialt fællesskab om opgaveløsningen i samarbejde med de øvrige faggrupper.

Vi forestiller os en kollega, der

  • Har gode kommunikationsevner
  • Er god til at prioritere
  • Arbejder struktureret og selvstændigt med en positiv tilgang til opgaverne
  • Er fagligt velfunderet og ansvarlig omkring et højt kvalitetsniveau i udførelsen af opgaverne
Ansættelsesvilkår

Ambulatoriet har pt. åbent i dagtimerne mandag til fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Stillingen er til besættelse 1. april 2024 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.


Har vi vakt din interesse?

Har du spørgsmål ift. stillingen, ambulatoriet eller timesammensætningen, er du altid velkommen til at kontakte en af nedenstående. Du er også velkommen til at kigge forbi og hilse på.

Er du klar til at søge stillingen, så følg linket her på siden, hvor CV, ansøgning og andre relevante dokumenter uploades. Ansøgningsfrist er d. 22. februar 2024.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her eller læs og hør om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987677

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet