Erfaren afsnitsleder søges til Ballerup Kommune - stå i spidsen for social- og arbejdsmarkedsindsats for udsatte borgere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ballerup Kommune søger en erfaren og samarbejdsorienteret afsnitsleder, der skal  der skal stå i spidsen for opbygningen af et nyetableret afsnit, hvor social- og arbejdsmarkedsindsats for udsatte borgere er lagt sammen. Afsnitslederen bliver desuden en del af centerets samlede ledergruppe.

Ballerup Kommune har netop gennemført en organisationsændring med etablering af et nyt center, hvor hele voksensocialområdet og arbejdsmarkedsområdet er samlet i ét center. Det nye center bærer navnet Center for Social og Arbejdsmarked, og ny centerchef er startet 1. april 2024.

I et samlet Center for Social og Arbejdsmarked vil der være et skærpet ledelsesmæssigt og fagligt fokus på, hvordan social- og arbejdsmarkedsindsatser bruges i sammenhæng og tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og behov, så flere borgere får mulighed for at deltage i fællesskaber og bidrage på deres niveau. Det nye center fremstår således ikke som et center med to søjler, men som et sammenhængende center, hvis opgaver samlet set samtænkes på nye måder.

Helhedsafsnittet, som vi søger en afsnitsleder til, er ét ud af syv afsnit i det nye center og indeholder tre teams med hver deres teamleder. Afsnittet arbejder med beskæftigelses- og socialindsatser for udsatte og psykisk sårbare borgere med et fælles formål om at støtte borgerne i at mestre eget liv, herunder at blive en del af et fællesskab, som for mange vil være på arbejdsmarkedet.

Helhedsafsnittet
Helhedsafsnittet er dannet i forbindelse med etableringen det nye center og med inspiration fra Reformkommissionens anbefalinger om samtænkning af social- og beskæftigelsesindsatserne. 

Du vil være nærmeste leder og sparringspartner for tre teamledere, hvoraf to af teamlederstillingerne aktuelt er vakante. Du får dermed muligheden for i høj grad at tegne og udvikle afsnittet, samt at sætte dit eget hold af ledere, der tilsammen skal udgøre ledelsen af Helhedsafsnittet.

Helhedsafsnittet rummer følgende teams:

  • Job og Helhed
    Teamet har en teamleder og ca. 22 medarbejdere
  • Social Vejledning 
    Teamet har en teamleder og ca. 21 medarbejdere
  • Socialpædagogisk vejledning og støtte over 30 år 
    Teamet har en teamleder og i alt ca. 35 medarbejdere,

De vigtigste opgaver i Helhedsafsnittet
Du får som afsnitsleder, sammen med dine teamledere, til opgave at fastholde og videreudvikle social- og beskæftigelsesindsatserne, herunder at se perspektiverne i at samtænke indsatserne inden for afsnittet, i forhold til resten af centret og andre relevante dele af Ballerup kommune og omverden.  

En del af Helhedsafsnittets opgave er at understøtte det store flertal af borgere i at blive en del af det ordinære arbejdsmarked via understøttende og tværfaglige indsatser og med udgangspunkt i veldokumenterede faglige metoder som IPS-metoden og Recovery-orienteret rehabilitering. Der er fortsat udviklingspotentiale i udbredelse af metoderne samt i samarbejdet mellem Ballerup Kommune og psykiatriområdet. Derudover er det afgørende, at indsatserne står oven på et tæt samarbejde med Ballerup Kommunes erhvervsliv og kendskab til behovet for arbejdskraft inden for flere brancher.   

Som afsnitsleder indgår du i den samlede ledergruppe på tværs af centeret og forventes i den sammenhæng at være en kompetent og konstruktiv medspiller.

Dine kompetencer

  • Du har en relevant ledelsesmæssig baggrund
  • Du har relevant erfaring fra både beskæftigelsesområdet og / eller socialområdet
  • Du har interesse for og gerne ideer til, hvordan erhvervslivet kan bringes yderligere i spil
  • Du har kendskab til og gerne erfaring med driftsledelse
  • Du har erfaring med og indgående kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation
  • Du har erfaring med at lede gennem ledere – eller i hvert fald solid erfaring med personale- og driftsledelse
  • Du har erfaring med og vilje til at arbejde inddragende.
  • Du har en tillidsskabende og motiverende personlighed 
  • Du har en naturlig autoritet og en god personlig udstråling
  • Du har et positivt og anerkendende menneskesyn
  • Du får ledere og medarbejdere til at agere kompetent og engageret
  • Du er autentisk og besidder en ordentlighed
  • Du kommunikerer tydeligt både mundtligt og skriftligt
  • Du lægger vægt på en åben og ærlig dialog.

Det får du hos os
Ballerup Kommune har et godt ry, en sund økonomi og et stærkt fokus på det gode samarbejde med borgere, brugere og virksomheder. Vi er en aktiv deltager i udviklingen af hovedstadsregionen og en kommune med blus på kedlerne med et deraf følgende ambitiøst anlægsbudget. 

Vi er en kommune i vækst – der bliver 20% flere borgere i kommunen de næste 10 år. 

Du kommer til en kommune med tydelige visioner. Kommunalbestyrelsens Vision 2029 sætter fokus på retten til at bidrage og til at være en del af fællesskabet, på samarbejdet med borgere og virksomheder i øjenhøjde og på Ballerup Kommune som et godt sted at leve, bo og arbejde i alle livets faser.

Du kommer også til en kommune, som har store ambitioner på klimaområdet, som i høj grad vil smitte af på dagligdagen i hele organisationen.

Vi har en god og tillidsfuld relation mellem politikere og administration.

Vil du vide mere
Har du uddybende spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Stine Hollendsted på telefon 2143 7798.

Har du spørgsmål til det at være afsnitsleder i Center for Social og Arbejdsmarked, herunder at indgå i den samlede ledergruppe, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder og stabschef Jakob Timmermann på telefon 2696 4373.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Erik Sassersen Møller på på telefon 2516 9431.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Materiale
Stillingsprofil
MED aftale
Ledelsesgrundlag
Aftale om budget 2024
Strategi for socialområdet
Vision 2029
Beskæftigelsesstrategi
Organisationsdiagram
Strategi med social udsathed blandt voksne

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2024.

Første samtalerunde forventes gennemført onsdag den 19. juni 2024 i tidsrummet ca. kl. 8.00–14.00.

Mellem første og anden samtalerunde gennemfører kandidater til anden samtalerunde to analyser, henholdsvis en intelligens- og færdighedsanalyse og en personanalyse. I tilknytning til analyserne deltager kandidaterne i en personlig samtale med rekrutteringskonsulenten. 

Der vil derudover blive fremsendt en case forud for anden samtalerunde, hvor kandidaterne i anden samtalerunde præsenterer deres synspunkter på og løsning af casens problemstillinger.

Anden samtalerunde forventes gennemført tirsdag den 25. juni 2024 i tidsrummet ca. kl. 12.00–18.00.

Ansøgningsfrist: 10. juni 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055456

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet