Vil du være med til at finde nålen i høstakken og beskytte Danmarks kritiske infrastruktur?
Statens It arbejder på at styrke fundamentet for den fortsatte digitalisering i staten. Vi har således ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre høj tværgående standard for it-service i staten og de ca. 45.000 ansatte.
Vi søger en ny medarbejder til Team Operationel Sikkerhed i Ballerup, som har ansvaret for at forebygge, opdage og håndtere sikkerhedshændelser i Statens It og for vores mere end 165 kunder og 45.000 brugere. Vi leverer en række ydelser vedrørende sikkerhed både internt i Statens It og til vores kunder.
Du vil blive en del af et team, som er i løbende udvikling, med dygtige kollegaer, hvor der er plads til hinanden og til at prøve nye værktøjer og metoder af.
Om stillingen Vi udvider vores Security Analysis Center (SAC) og søger en erfaren cybersikkerhedsanalytiker, der både har teknisk indsigt, operationel forståelse og en naturlig nysgerrighed for trusselslandskabet.
Som sikkerhedsanalytiker vil du blive en del af et team af mange fagligt dygtige kollegaer. Du vil indgå i arbejdet med at opdage og håndtere sikkerhedshændelser, automatisere opgaveløsning, udvikle og implementere nye løsninger/værktøjer. Løbende forbedrer vi vores arbejdsgange, og styrker vores evne til at opdage og håndtere sikkerhedshændelser.
Du bliver en del af et stærkt fagligt team, hvor vi arbejder tæt sammen om at overvåge, analysere og reagere på cybertrusler døgnet rundt. Samtidigt udvikler både værktøjer og processer, der gør os skarpere hver dag.
Som sikkerhedsanalytiker kommer du blandt andet til at arbejde med følgende områder:
- Analyse af alarmer og logs
- SIEM
- Incident Response
- Forensics.
- Analysere og vurdere alarmer, hændelser og notifikationer i realtid
- Identificere mønstre og tegn på avancerede trusler gennem threat hunting
- Bidrage til og deltage i SAC’ens vagtordning
- Udvikle og optimere overvågningsværktøjer og arbejdsgange – og tage ansvar for teknisk sparring
- Sikre kvalitet i dokumentation og rapportering til ledelse og partnere
- Bidrage med erfaring i samarbejde på tværs af sektoren og i krisehåndtering.
- Har flere års erfaring fra SOC/SAC/CERT/CIRT eller lignende funktion
- Har solid teknisk forståelse – måske fra drift, netværk eller infrastruktur
- Har erfaring med værktøjer som SIEM, EDR, netværksovervågning og scripting
- Arbejder metodisk og analytisk – og kan se både detaljen og helheden.
- Tænker i forbedringer og kan tage lederskab for opgaver
- Er nysgerrig og opdateret på cyber trusler, værktøjer og metoder.
- er parat til at yde en målrettet indsats og udviser initiativ til at blive en af de dygtigste inden for det område, du skal arbejde med
- arbejder struktureret, er i besiddelse af en god dømmekraft og er i stand til at holde hovedet koldt og tage selvstændige beslutninger i svære situationer
- er god til at samarbejde og kommunikere både skriftligt og mundtligt med kollegaer og kunder.
- er i stand til at forstå de mest udbredte programmeringssprog samt har evner til mindre programmeringsopgaver
- mestrer både dansk og engelsk på et godt niveau
- at du kan læse og forstå tekniske dokumenter og formidle teknisk viden.
Team Operationel Sikkerhed arbejder med at varsle om kendte sårbarheder, gennemføre sikkerhedsscanninger, rådgive om softwaresikkerhed, samt opdage forsøg på cyberangreb. Derudover rådgiver vi om cybersikkerhed. Det er os, der er frontpersoner i arbejdet med at sikre, at vi i Statens It foretager de rigtige prioriteringer af vores sikkerhedsindsatser, og at vi er i stand til at dokumentere og efterleve det. Arbejdet med cyber- og informationssikkerhed er et strategisk fokusområde, som har ledelsens konstante bevågenhed og opbakning.
Hos Statens It får du et alsidigt og afvekslende job på en dynamisk arbejdsplads med frihed under ansvar, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt videreuddannelse. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og brede kontaktflader – både internt og eksternt.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores nye kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og vidensdeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Statens It er en veletableret driftsorganisation, med mere end 650 mennesker, der står for håndtering af samfundskritisk it-infrastruktur og applikationsdrift. Vi er en organisation i vækst, og den udvikling ser vi fortsætter.
Intelligente løsninger og aktuelle teknologier er derfor en prioritet for Statens It, og her er sikkerhedsområdet ingen undtagelse.
Statens It er en styrelse under Finansministeriet. Vi har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn, og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg.
Løn – og ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk , eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.
Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Teamleder Christian Dinesen på telefon 72311074 på hverdage mellem kl. 09:00 og 16:00.
Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Der gennemføres en faglig test som led i ansættelsessamtalen.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interessere-de kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig og tilbyder en spændende mulighed for at være en del af vores meget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b3103beb-29e3-4bd4-a1b6-55a8744cf2c8