Er du en erfaren mekaniker eller værkstedsleder med solid indsigt i Forsvarets værkstedsstruktur? Vil du spille en central rolle i anskaffelse, implementering og driftsunderstøttelse af højmobile hjulkøretøjer under Forsvarsministeriets myndighedsområde? Så har vi en spændende mulighed for dig.
Om os
Kapacitetscenter Hjulkøretøjer er en del af Kapacitetsafdeling Land under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vores ansvarsområde omfatter anskaffelse, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse af hjulkøretøjer til støtte for hele Forsvarsministeriets Koncern.
Vi består af engagerede militære og civile medarbejdere, organiseret i tværfaglige teams, hvor vi kombinerer teknisk ekspertise med strategisk planlægning. Vi prioriterer både faglig og personlig udvikling og har en uformel og tillidsbaseret kultur med frihed under ansvar og fokus på balance mellem arbejde og fritid.
Om stillingen
Som teknisk sagsbehandler får du en nøglerolle i arbejdet med højmobile terrænkøretøjer (High Mobility Vehicles - HMV). Du vil indgå i tæt parløb med de systemansvarlige ingeniører og have det daglige ansvar for teknisk sagsbehandling af eksisterende køretøjskapaciteter samt støtte til igangværende og kommende anskaffelsesprojekter.
Du bliver bindeled mellem Forsvarets enheder, værksteder og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, og vil få en central rolle i at sikre teknisk dokumentation, opdateringer og koordinering med operative enheder. Herunder implementeringen af Hærens nye lette opklaringskøretøjer.
Dine primære opgaver vil blandt andet omfatte:
- Teknisk sagsbehandling af Forsvarets eksisterende køretøjskapaciteter inden for HMV-segmentet
- Støtte til anskaffelsesprojekter i tæt samarbejde med de systemansvarlige ingeniører
- Koordination med operative enheder og Forsvarets værksteder
- Sikring og opdatering af teknisk dokumentation samt forsynings- og vedligeholdelsesdirektiver og bestemmelser
- Planlægning og deltagelse i test, kontrol af nye kapaciteter
- Relationsopbygning med brugere og samarbejdspartnere i hele landet
Stillingen er med mulighed for fast tjenestested i enten Ballerup, Haderslev eller i Aalborg.
Om dig
Vi søger en teknisk stærk profil, som kan arbejde struktureret og indgå i et tæt samarbejde med både militære og civile kollegaer og eksterne partnere. Du har solid erfaring fra Forsvarets værkstedsstruktur og er vant til at tage ansvar for tekniske processer. Vi forventer at du kan tænke og agere strategisk og helhedsorienteret med fokus på enkle løsninger der til stadighed kan fungere og implementeres på tværs af alle Forsvarets værkstedsniveauer, supply chain og brugere af højmobile køretøjer.
Du er måske overværkmester og har en faglig uddannelse som automekaniker eller tilsvarende.
Du har erfaring i brugen af DeMars (PM) og rutine i brug af Office-pakken generelt. Alternativt har du erfaring i brugen af DeMars MM på Lagerstyringsniveau og har lyst til at udvide din viden og erfaring til PM.
Du besidder gode analytiske evner, forhandlings- og samarbejdsevner samt en veludviklet evne til at se sammenhænge og udvise helhedssyn.
Du arbejder struktureret og bevarer overblikket selv i en travl hverdag med mange forskellige igangværende opgaver.
Du har gode kommunikationsevner og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk og på engelsk.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup, Haderslev eller Aalborg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Kapacitetscenter Hjulkøretøjer, major Daniel Haagen Oxenvad på telefon 2113 5215.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 30. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Forsvarskommandoen med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8d7c02cb-b19d-4476-a156-35e73e9df40c