Fagligt stærk pædagog søges til Børnehuset Bispevangen i Ballerup

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Bispevangen søger nu en ansvarsfuld og fagligt velfunderet pædagog 37 timer om ugen, som skal indgå i et samarbejde omkring 40 vuggestuebørn fordelt i fire grupper men samarbejdet vil både være i eget team og på tværs af huset. 

Ansættelsen vil være i hele børnehuset Bispevangen. Det betyder, at du skal være indstillet på, at arbejdet kan være med børn i alderen 0-5 år. 

Dine vigtigste opgaver
Vi søger en pædagog med en høj faglighed, et ordentligt og respektfuld menneskesyn da Bispevangen skal opleves som et mangfoldigt og nærværende sted for medarbejdere, børn og forældre. 

Vi ønsker en pædagog med erfaring og som både i sjove, svære, lærende og udfordrende situationer kan sikre en omsorgsfuld og nærværende tilgang til vores børn. Vi vil kendes på, at vi i samværet/samspillet med vores børn gør en forskel. Derfor forventes det, at vores kommende kollega kan udvikle positive relationer i mødet med børnene. 

Dine kompetencer
Vi har brug for, at du har kompetencer inden for den sproglige linje. Vi forventer at du kan arbejde struktureret i sammenarbejde med dine tætteste kolleger, men også på tværs af huset.

Vi forventer, at du har erfaringer med, at kunne understøtte og udvikle tiltag i hverdagen der er medvirkende til at sproget får de optimale udviklingsmæssige betingelser. 

Vi søger en kollega som har lysten til at skabe og udvikle gode læringsmiljøer i et samarbejde med teamet og øvrige kolleger. 

Vi søger en pædagog som har en viden og erfaringer i forhold til det ”gode forældresamarbejde” Det forventes, at vores nye kollega ser forældrene som vores tætte samarbejdspartnere og at de opleves som en del af vores hus. Derudover har vi fokus på, at arbejde med familien som en helhed og har herigennem et tæt tværfagligt samarbejde. 

Det får du hos os 
Børnehusets værdier bygger på, at alle medarbejdere er fælles om at løfte kerneopgaven, at samarbejde bliver et nøgleord og at den enkelte medarbejder er åben og imødekommende i sin personlighed.

Derudover er loyalitet en vigtig forudsætning og det, at vores kollega er fleksibel i forhold til det, at indgå i fællesskabet på vores arbejdsplads.

Hvem er vi
Vi er et børnehus der bygger på en fælles kultur, hvor der er god stemning, en åben og ærlig kommunikation samt en nærværende og respektfuld tilgang til hinanden. Vi er to huse, men sætter stor pris på at arbejde på tværs af vores huse.

Vi har en opmærksomhed i forhold til vores måde at udvikle og danne relationer. Det betyder, at vi er anerkendende i mødet med hinanden, vores børn og forældre. Vi tilbyder et fagligt og velfunderet personale som har fokus på samarbejdet og som både tænker bredt og stort når faglighed og praksis skal hænge sammen. 

Vi kan tilbyde et hus, hvor medarbejderne har stor indflydelse og bliver inddraget i de beslutninger der træffes. Et nøgleord for os er, at medarbejderne oplever ejerskab både fagligt og i praksis. Vi er et hus som bygger på et godt og solidt forældresamarbejde. Vi har en positiv, imødekommende og tilfreds forældregruppe som vi værner om.

Distrikt Baltorp ligger midt i Ballerup Kommune, med gode transportmuligheder. Distriktet har syv børnehuse, herunder Kirstinevang, Askelunden, Bispevangen, Grantoften, Stjernehuset, Platanbuen og Kornblomsten. Hvert børnehus har én eller to pædagogiske ledere til at varetage den daglige ledelse. Derudover er der ansat en distriktsleder, som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager ledelsen i hele distriktet.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Maria Bjørkmann på telefon 4477 1825.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. februar 2024 eller snarest muligt.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 20. december 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og eller børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Bispevangen, 154, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156392

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet