Fast og barselsvikar sygeplejerske til psykiatrisk rehabilitering i Ballerup

dato

Vi søger en fast sygeplejerske, og en sygeplejerske til et barselsvikariat i 6 måneder med mulighed for forlængelse, til 37 timer ugentligt i blandede vagter fortrinsvis dag - og aftenvagter med arbejde hver 3. weekend.



Din rolle som sygeplejerske på afsnit 10

Du bliver en del af et åbent afsnit for specialiseret psykiatrisk rehabilitering. Afsnittet har plads til 12 rehabiliteringspatienter med diagnoser indenfor det skizofrene spektrum. Gennemsnitligt er patienterne i 20-30-årsalderen og bliver henvist fra hele regionen.

Når patienterne er vurderet til at være inden for vores målgruppe og parate til at arbejde med deres recoveryproces, tilbydes de indlæggelse til rehabilitering i 6 måneder.

I forlængelse af endt indlæggelsesforløb i afsnittet får patienten mulighed for at blive tilknyttet et 3 måneders forløb i vores daghospital.

Som sygeplejerske vil du blive kontaktperson for flere patientforløb i afsnittet og ligeledes får du mulighed for at følge patienten i overgangen til et mere selvstændigt liv, når patienten udskrives til vores daghospital.

Din rolle vil være at yde sygepleje i forløbet, herunder at koordinere behandlingen under indlæggelsen sammen med patienten, det tværfaglige team og patientens pårørende. Arbejdet byder på individuelle samtaler bl.a. psykoedukation med dine patienter, her udover gruppeundervisningen i afsnittet.

Den samlede behandling i afsnittet har til hensigt at understøtte, at vores patienter kan opnå et for dem meningsfuldt liv. Det er psykiatrisk rehabilitering og et af vores specialer.

Herudover har vi også plads til 4 døve patienter med blandede psykiatriske lidelser, som er en del af den højtspecialiseret landsfunktion for døve. Patienterne har blandede psykiatriske lidelser og varierende indlæggelsestid.

Tegnsprogskompetencer er ikke en forudsætning for at søge hos os, da vi har tegnsprogstolk 20 timer ugentligt. Flere af patienterne kan også mundaflæse og ellers skriver vi sammen.



Hvem er du?

  • Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation, og har måske psykiatrisk erfaring.
  • Du er god til at skabe relationer og kommunikere.
  • Du brænder for at gøre en forskel for den psykiatriske patient.
  • Du har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt og vil gerne være med til at skabe god trivsel og forbedringer i afdelingen sammen med dine kolleger og patienterne.


Hvad tilbyder vi dig:

  • Et introduktionsforløb, hvor du får tilknyttet en mentor. Mentorforløbet har til formål at skabe et lærings- og refleksionsrum, som kan bidrage til din personlige og faglige udvikling i afsnittet
  • Et tværfagligt fællesskab, hvor mange kolleger har været tilknyttet i afsnittet igennem mange år. Vi værdsætter, og bruger hinandens styrker. Vi ser forskellighed som værende værdifuldt, da vi tænker det styrker muligheden for at komme hele vejen rundt om patienten.
  • En personalegruppe, der ønsker et højt fagligt niveau og trivsel. Trivsel og kvalitet er noget, vi er fælles om at løfte. Vi ønsker at være et afsnit, hvor vi tør tale om det der rør sig – også når det er svært.
  • Du vil kunne få muligheden for at tilegne dig tegnsprogskompetencer.
  • Kursus i KAT-miljøterapi.


Er du blevet nysgerrig?

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til telefon 2016 4283 for at høre mere om stillingen.
Spørg efter oversygeplejerske for Rehabilitering Bettina Bach Offendal (bettina.bach.offendal@regionh.dk) eller assisterende afsnitsleder Britt Elkjær Rasmussen (britt.elkjaer.rasmussen@regionh.dk).

Du er velkommen til et uforpligtende besøg eller snak hvor du kan høre mere om os og vores tilbud, inden du sender din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt i blandede vagter med arbejde hver 3. weekend.

Tiltrædelse den 1. april 2026 eller efter aftale.

Der er også mulighed for at søge et barselsvikariat som foreløbigt varer i 6 måneder.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.



Ansøgningsprocedure

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket her på siden senest den 18. februar 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. februar 2026.



Vil du vide mere?

Afsnittet er en del af Psykiatrisk Center Ballerup, og vi har en fantastisk kantine, hvis du spørger os.

Læs mere om os på www.psykiatri-ballerup.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e62609bd-525c-49ce-a567-4e6016d0dc5a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet