Flere vil renovere bad, men nu strammes reglerne for, hvad du selv må udføre

Foto: PR
dato

Flere vil renovere badeværelset, men en stor del af arbejdet skal ordnes af autoriserede professionelle, og dem er der blevet rift om i takt med, at der igen kommer nye normer og regler, fortæller VVS-installatør i Ballerup, Richard Madsen. 

I løbet af det seneste år er andelen af danskere, der har planer om at renovere enten køkken eller bad, steget 16 procent. Det viser tal fra Voxmeters Konjunkturrapport i juni 2024. Men stor del af opgaverne med badeværelsesrenovering skal lovmæssigt udføres af professionelle håndværkere, og samtidig er der nye asbestregler og vandnormer på vej. Den cocktail giver stor efterspørgsel på de autoriserede VVS-installatører i Ballerup.

– De mange eksisterende love og regler, der hele tiden ændres, gør det svært for husejerne at holde styr på det hele. Derfor har vi ekstra travlt, da flere efterspørger vores arbejdskraft, samtidig med vi skal have de rigtige kurser for at få de nødvendige specielle autorisationer, siger Richard Madsen, der er autoriseret VVS-installatør ved Bedre Bad Ballerup VVS. 

Rift om autoriserede håndværkere

Vil man i gang med selv at renovere badeværelse, skal man blandt andet holde styr på Byggeloven, Bygningsreglementet, El-sikkerhedsloven og adskillige andre bekendtgørelser, og badeværelset er dermed et af de mest komplicerede rum at renovere. Samtidig involverer en badeværelsesrenovering også mange forskellige faggrupper af håndværkere.

Det er for mange forbrugere for stor en mundfuld at holde styr på både regler og håndværkere, men oveni det er det faktisk også forbrugerens ansvar, at opgaverne udføres efter alle reglerne – også selvom opgaverne lægges hos professionelle håndværkere. Det er med til også at øge efterspørgslen på autoriserede vådrumseksperter, der kan styre slagets gang.  

– Når man som forbruger forsøger at styre hele processen selv, kan det hurtigt blive uoverskueligt, og der kan opstå problemer, især hvis der sker fejl i håndværkernes rækkefølge, eller tidsplanen forskydes. Derfor vælger mange at overlade hele opgaven til os, da vi kan håndtere projektstyringen og koordineringen af alle håndværksgrupper. Det giver kunderne en følelse af tryghed, at der er nogen, som har det fulde overblik, forklarer Richard Madsen.


Bedre Bad & Bedre Energi er en landsdækkende kæde af VVS-installatører, der er eksperter i energiløsninger som fjernvarme, naturgas, pillefyr, varmepumpe, jordvarme, solvarme samt i generelle energiforbedringer og energibesparelser i boligen. Læs mere på:www.bedrebad.dk

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.