BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores stilling som Kapacitetsmanager for Patruljefartøjer bliver ledig og skal genbesættes med en erfaren og struktureret foregangsmand med godt overblik.
Det rette match til stillingen er, at du som ansøger skal have stor viden om Søværnets skibe og fartøjer, have kendskab til forretningsgangene i Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI), samt have kompetencer inden for maritim teknologi.
Om os
FMI Maritime Division (KAMA) har hovedkontor i Ballerup og er overordnet systemsansvarlig for alle Forsvarets skibe, fartøjer og maritimt materiel.
Kapacitetscentermanager Patruljefartøjer (CH PPT), der organisatorisk er placeret direkte under Chefen for Platformsafdelingen, har ansvar for anskaffelse, drift og vedligeholdelse af Forsvarets patruljefartøjer, dykkerskib m.fl.
I Platformsafdelingen er der fem kapacitetsmanagers med separate ansvarsområder, der samlet løser anskaffelses-, drift- og vedligeholdelsesopgaverne for alle Forsvarets skibe og fartøjer. I forhold til dine skibe og fartøjer er der skibsinspektører, som står for den praktiske gennemførelse af vedligeholdelsen, og således bidrager til kapacitetsmanagerens opga-veløsning. Herudover kan du trække på KAMA interne medarbejdere.
Vi er således et relativt lille, men stærkt hold, der tilbyder en udfordrende hverdag i et dynamisk miljø med en fri og uformel omgangstone, hvor faglighed, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus.
Vi tilbyder en fleksibel hverdag med respekt for den enkeltes kompetencer, hvor du har stor mulighed for selv at planlægge opgaver og arbejdsrutiner.
Om stillingen
Opgaverne som kapacitetsmanager for patruljefartøjer er mangeartet, og favner tekniske, økonomiske, kommercielle og juridiske aspekter. Dette er ganske omfattende opgaver, og dagligdagen er derfor både varieret og travl.
Du bliver ansvarlig for den tekniske opretholdelse af patruljefartøjer, dykkerskib mv. som operative kapaciteter i hele deres levetid. Dette skal sikre høj operative rådighedsgrad og ske på den mest omkostningseffektive måde.
Ansvaret for at skibe, fartøjer og materiel er til stede i nødvendig og tilstrækkelig mængde med den rigtige funktionalitet og ydeevne, bliver dit. Herudover bliver du ansvarlig for en række værnsfælles genforsyningsområder, som favner bredt.
Om dig
Det væsentligste kriterium for at kunne bestride stillingen på tilfredsstillende vis er, at du er proaktiv, struktureret og fleksibel, og at du trives godt med mange og samtidige opgaver.
Du skal kunne prioritere mellem opgaverne, men samtidig være god til at fokusere på de væsentligste forhold og skabe resultater. Eksempelvis skal du i pressede situationer kunne stille dig tilfreds med en 80%-løsning, når tiden ikke tillader en 100%-løsning.
Herudover forventer vi, at du er god til at kommunikere og kan arbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellig baggrund. Du skal også besidde en god dømmekraft i det store perspektiv og have gennemslagskraft i din kommunikation. Du skal kunne formulere dig på skrift og i tale, såvel på dansk som på engelsk.
Vi forestiller os derfor, at du er teknisk søofficer (orlogskaptajn) med erfaring fra sejlende tjeneste, suppleret med relevant videreuddannelse på masterniveau og efterfølgende stabstjeneste.
Alternativt skal du opfylde krav hertil, så du personligt kan udnævnes til orlogskaptajn eller ansættes som chefkonsulent, hvis du er civil.
Det er væsentligt, at du har kendskab til økonomistyring, materielanskaffelse og materieldrift, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til brug af SAP R/3.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes som chefkonsulent efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Stillingen er også slået op militært.
Dit faste tjenestested vil være i Ballerup, men med mulighed for sattelit arbejdsplads efter aftale.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for Platformsafdelingen kommandørkaptajn Stig Kastberg på mail FMI-MA-CHP@mil.dk eller telefon 40 10 97 74.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CLE@mil.dk.
Ansøgningsfrist er 26. september 2023 og samtaler forventes afholdt i direkte forlængelse af fristens udløb . Stillingen er ledig til besættelse.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185683&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908531