BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) søger en stærk, driftig og innovativ chef med bred viden om Forsvaret, processer, adgangsstyring, og kontrolmiljø.
Kan du holde overblikket i en kompleks hverdag, kan du levere resultaterne, og har du evnerne til at lede en sektion under fortsat opbygning? Så er du muligvis den chef, som vi søger til at styrke FMIs og Forsvarsministeriets koncerns Compliance og kontrolmiljø.
Om os
FMI understøtter Forsvarets opgaver ved at anskaffe materiel og it i form af bl.a. skibe, fly, kampvogne, kommunikationssystemer, it-systemer, uniformer og alt det materiel, der indgår i disse.
Et væsentligt område for FMI i de kommende år vil være videre opbygning af et koncernsfælles Risk and Compliance Center (RCC), som skal udvikle og sikre driften af adgangsstyring til koncernens ERP system (DeMars) samt tilhørende risikostyring for alle procesområder. Du bliver chef for Compliancesektionen, som er en del af Proces- og Digitaliseringsafdelingen.
Afdelingschef for Proces- og digitaliseringsafdelingen Per Korshøj Andersen beskriver: ”Sektionen har en del udviklings og ad-hoc opgaver, hvilket betyder, at der er en høj grad af dynamik i opgaveløsningen, der varierer fra meget konkrete til meget abstrakte opgaver, der alle er krydret med en høj grad af kompleksitet.”
Vores omgangstone er uformel og bygger på en høj faglighed og professionalisme, hvor vi prioriterer fleksibilitet og trivsel højt. Vi stræber efter at skabe en arbejdskultur, der giver vores medarbejdere mulighed for at opretholde en sund ‘work life balance’ for den enkelte. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og støtter vores medarbejdere i at finde den rette balance mellem arbejde og fritid. Vi tror på, at når vores medarbejdere trives både professionelt og personligt, skaber det en positiv og produktiv arbejdsplads.
Om stillingen
Du indgår i chefgruppen i Proces- og Digitaliseringsafdelingen og bliver chef for otte medarbejdere. Medarbejdere der forstår vigtigheden af samarbejde, og som alle har stærke kompetencer og nødvendig specialistviden.
Sammen med dine medarbejdere indgår du ofte i projekter med specialistviden for at understøtte organisationens forretningsudviklings- og rapporteringsbehov.
Som chef for Compliancesektionen bliver du blandt andet ansvarlig for at:
• Varetage det koncernfælles Risk & Compliance Center herunder ERP systemets (DeMars) brugeradministration og rollestyring ved anvendelse af SAP Access Control.
• Varetage opgaven med udvikling og drift af koncernfælles governance og forvaltningsgrundlag relateret til kontrolmiljøet inden for koncernens kontrolrammeværk.
• Varetage kontakten til koncernens styrelser samt kontakten til it-leverandøren.
• Rådgivning internt i FMI vedr. proces- og risikoafdækning iht. det finansielle kontrolmiljø.
• Forestå afrapportering iht. koncernens interne finansielle kontrolmiljø.
• Varetage interne ledelseskontroller for en række processer.
Endvidere er du på koncernniveau ansvarlig for koncernens DeMars rolle- og brugeradministration herunder processen, systemunderstøttelse og kontrolmiljøet.
Du indgår herudover som FMI repræsentant i en række etablerede fora som spænder bredt over Forsvarsministeriets koncerns områder.
Opgaveporteføljen er omfattende og er kendetegnet ved, at opgaver ofte er nye, ukendte, komplekse og mulige løsninger ikke er kendt på forhånd samt vil kræve håndtering af interessenter med forskelligartede interesser, hvorved der er behov for stærke samarbejds- og ledelseskompetencer.
Om dig
Som civil ser vi gerne, at du har en akademisk baggrund og en solid ledelseserfaring, og ideelt er du vant til lede højtuddannede medarbejdere. Du kan også have en anden uddannelsesbaggrund med relevant erfaring.
Som militær er du officer med solid forudgående ledelseserfaring og har ideelt tidligere ledet andre ledere og/eller akademiske specialister samt gennemført Videreuddannelsestrin II/Leder (VUT-II/L) eller MMS.
Du har erfaring med logistiske processer og kontrolmiljøer - meget gerne fra Forsvarsministeriets koncern eller en større offentlig organisation - samt erfaring med driftsoptimering og gennemførelsen af forandringer i en stor organisation.
Vi ser gerne at, du har et solidt kendskab til SAP og har ideelt tidligere arbejdet med at understøtte forretningsprocesser i SAP.
Du har en udpræget strategisk sans og gode evner til hurtigt at opnå forretningsforståelse, og det er naturligt for dig at tænke helhedsorienteret, også når det går stærkt, og du bevarer målet for øje, når der opstår forhindringer på din vej.
Du besidder en stærk evne til at kommunikere både op og ned i organisationen og skaber dermed relationer på alle niveauer.
Som chef er du inspirerende, støttende og god til at få mennesker til at udvikle sig, ligesom vi forventer, at du har lysten til at udvikle dig og flytte dig sammen med organisationen. Du har ambitioner på såvel egne som organisationens vegne og er ansvarsbevidst, loyal, energisk, har humor og er en god holdspiller.
Som person har du gode analytiske evner og påtager dig ansvar for resultater og deadlines. Du har fokus på udvikling og resultater, og du kan fastholde overblik i en travl hverdag.
Ansættelsesvilkår
Som civil:
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for den uddannelse, du besidder.
Som AC ansættes du som chefkonsulent med personaleledelse og du vil være omfattet af den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.
Som HK er du omfattet af organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsen.
Som militær:
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommende Chef for Proces- og digitaliseringsafdelingen Per Korshøj Andersen på telefon 20 18 13 78. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mathilde Schmid-Lange på telefon 32 66 58 18.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.
Ansøgningsfristen er den 14. september 2023. Vi holder samtaler løbende, så hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Arbejdsstedet er Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Særligt som militær:
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185143&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893790