Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse: Ingeniører til Kapacitetscenter MCM- og undervandssystemer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du passion for MCM (Minecounter Measures) og undervandssystemer generelt?
Vi har brug for to ingeniører med maritim baggrund til et selvstændigt og alsidigt job.

Vil du være del af et dygtigt hold, der arbejder med anskaffelse, implementering og drift af Forsvarets maritime minerydningsmateriel og undervandsmateriel generelt?
Så er det dig vi mangler.

Om os

Vi er Kapacitetscenter MCM- og undervandssystemer, som er en sektion, der hører under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses Maritime Division.

Sektionen består af en sektionschef og 12 medarbejdere, med varierende anciennitet, uddannelse og alder – foruden tre stillinger i opslag disse måneder.

Vi er præget af en høj faglig stolthed, en uformel omgangstone og et godt samarbejde. Vi er ansvarlig for drift og projektering af maritime minerydningssystemer, herunder søminer, søopmålings- og dykkermateriel samt en lang række øvrige undervandssystemer til bl.a. ”overvågning”.

Det er afgørende for Forsvarets brugere af materielsystemerne, at materielsystemerne fungerer under fred, krise og krig, hvorfor personligt ansvar for de enkelte systemer tillægges stor vægt i dagligdagen og i sektionens arbejde.

Vi favner innovation og drift. AI og autonome materielsystemer er i fokus, og vi vil sikre at Forsvarets MCM- og undervandsmateriel er blandt verdens bedste til gavn for Forsvarets soldater. Herunder også udvikling og nyanskaffelser af materiellet.

Om stillingen

Du vil skulle arbejde med materielsystemer/indenfor fagområder som fx undervandsdroner, sonarsystemer, passive undervandssensorsystemer, undervandssignaturer, kommando- og kontrolsystemer, minesikringsanlæg i skibe m.v.

Indledningsvis vil du blive tilknyttet en erfaren kollega indenfor fagområdet (-erne), men henset til den fokus, der generelt er på undervandsdomænet i disse år, kan du indenfor kort tid forvente at få lead på flere opgaver:

Her vil du blandt andet skulle indgå i dialog med både slutbrugerne og FMIs udbudskonsulenter om nyanskaffelser og evt. opgraderinger m.v. af fx undervandssensorsystemer til Søværnet, Specialoperationskommandoen eller Marinehjemmeværnet, hvorfor både teknisk forståelse for produkterne og et godt markedskendskab er afgørende og vil blive opbygget/udvidet løbende gennem dit arbejde i sektionen.

Det vil i forbindelse med anskaffelser også blive/være dit ansvar, at produkterne lever op til både national lovgivning samt gældende NATO-standarder for f.eks. magnetisk eller akustisk signatur.

I den daglige drift af udstyret vil du indgå i dialog med forsvarets teknikere omkring driften af vores MCM- og undervandssystemer. Her vil du både skulle vurdere hvilke tiltag, der er nødvendige for at sikre en høj driftssikkerhed, men samtidig også vurdere muligheder for opgraderinger eller ændring af materialet, der bidrager til, at Forsvarets brugere hele tiden har det optimale udstyr stillet til rådighed.
Du vil endvidere skulle arbejde sammen med FMI’s indkøbsafdeling, som forestår indkøb af både materiel og ydelser – du vil skulle afklare tekniske spørgsmål om produkterne og sikre dig, at det er de rigtige produkter, der anskaffes til det rigtige tidspunkt.

Både drift og nyanskaffelser foregår i tæt dialog med Forsvarets respektive kommandoer, stabe og slutbrugere samt med leverandører og partnere i ind- og udland. En hverdag i Kapacitetscenter MCM og undervandsystemer er derfor varieret mellem mødeaktivitet i ind- og udland og kontorarbejde i Ballerup eller på din hjemmearbejdsplads.

Du vil også kunne tildeles ad hoc-opgaver, hvor du skal støtte kollegaer i sektionen, der arbejder med søminer, maritime minerydningsladninger, dykkermateriel samt søopmålingsmateriel.

Om dig

Du er uddannet ingeniør, nyuddannet eller erfaren spiller indledningsvis ikke den store rolle – blot du har interessen for at arbejde med materiel indenfor undervandsdomænet.

Da du kommer til at indgå i samarbejde og dialog med såvel kunden og eksterne samarbejdspartnere, er det vigtigt at du besidder habile formidlingsevner, og er imødekommende.

Som person er du nysgerrig og kan overskue fagligt komplekse problemstillinger. Du er fleksibel, og trives i et omskifteligt miljø og vi forventer, at du har lyst til at dygtiggøre dig og udvikle dig inden for fagområdet. Du kan kommunikere, lede og samarbejde tværfagligt, og du har lyst til at løse mange forskelligartede opgaver i din dagligdag.

Du er empatisk, kan skabe et netværk, både nationalt og internationalt og værdsætter en uformel omgangstone i din dagligdag. Sprogligt skal du kunne formulere dig klart og fyldestgørende, i skrift og tale, på såvel dansk som på engelsk.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Som akademiker/ingeniør bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Ved ansættelser i Forsvaret vil der være mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for kapacitetscenter MCM og undervandssystemer Henrik Bangsborg på telefon 7281 5561 / 2010 1237 (mobil).

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 26. september 2023.
Der forventes afholdt løbende samtaler og senest i ugen efter fristen.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Du søger via linket. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185502&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903109

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet