BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du power og en teknisk baggrund som ingeniør eller teknisk officer? Kan du lide at have en travl og varieret hverdag, fyldt med spændende oplevelser?
Så søger vi netop dig, som har mod på, at have det overordnede ansvar for driften af F-16 og F-35 flyenes motorer.
Om os
Styrelsen er ansvarlig for forsvarets materiel til luftmilitære operationer. Vi har ansvaret for materiellet fra ”vugge til grav”. Vi er en gruppe af medarbejdere, som har ansvaret for forsvarets fly, herunder den daglige drift og udvikling af systemerne.
Vi samarbejder i et internationalt miljø med flyproducenterne, industrien og andre nationer for at opnå de bedst mulige betingelser for driften af flytyperne. Som den øverste tekniske myndighed i forsvaret har vi det tekniske ansvar for flyene (F-16 og F-35) inklusive motorer. Vi har ansvaret for vedligeholdelseskoncepter og strategien for den tekniske videreudvikling af flyene og motorerne.
Vi er en bredt sammensat gruppe af specialister med en teknisk baggrund – enten ingeniører eller militære medarbejdere.
Vi arbejder primært i Ballerup, men også i Skrydstrup og i USA.
Om stillingen
Som vores nye kollega er dine arbejdsopgaver inden for motorområdet bl.a. at varetage tekniske og administrative problemstillinger, da vi har det materielfaglige ansvar for F-16 og F-35 flyenes motorer.
Herudover skal du:
• Rådgive brugerne i driftsspørgsmål, ofte med involvering af eksterne organisationer.
• Løse tekniske og administrative problemstillinger bl.a. i en EMAR-M og -21 ramme.
• Medvirke til at sikre F-16/F-35 flyenes luftdygtighed med brug af forsvarets dokumentations- og rapporteringssystemer.
• Udøve selvstændig projektledelse af mindre projekter.
• Deltage i internationalt materielsamarbejde.
• Medvirke ved udarbejdelse af kontrakter og aftaler.
Vi kan tilbyde dig et spændende, uformelt, fleksibelt og fagligt arbejdsmiljø og et godt kollegialt samarbejde. Du bliver tilbudt den efteruddannelse, der skal til for at kunne varetage stillingen, og du vil løbende få mulighed for personlig udvikling.
Basen for forsvarets kampfly er beliggende i Skrydstrup. Vedligeholdelsen af forsvarets fly og tilhørende undersystemer udføres forskellige steder i Danmark og i udlandet, og der vil derfor være rejseaktivitet forbundet med stillingen.
Om dig
Du har en grundlæggende teknisk baggrund og har en naturlig interesse for militærflyvning og specielt for jetmotorer. Du har administrativ erfaring – gerne med brug af SAP/R3.
Herudover har du flair for IT-systemer, herunder MS Office.
Det er afgørende, at du arbejder ansvarligt, er selvdreven og initiativrig samt har gode analytiske evner. I en travl hverdag kan du bevare overblikket og arbejde selvstændigt og struktureret med komplekse problemstillinger.
Du er god til at kommunikere og evner at formulere dig forståeligt på skrift og i tale på såvel dansk som engelsk.
Du er en proaktiv og positivt engageret medspiller, som med fleksibilitet, nysgerrighed og åbenhed løser opgaver selvstændigt såvel som i grupper.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er opslået civil såvel som militært, og du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.
Som akademiker/ingeniør bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.
Ved ansættelser i Forsvaret vil der være mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Bjørn Boesen på telefon 50 89 72 19
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 72 81 91 78.
Ansøgningsfristen er 21. september 2023. Samtaler afholdes løbende.
Stillingen er ledig til besættelse fra 1. oktober 2023 eller snarest herefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og gerne om F-35 projektet; www.forsvaret.dk/da/materiel2/f35-kampflyet/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185328&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897673