Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse: Kaptajn til Avionics-gruppen - flysimulatorer og systemrelaterede opgaver inden for kampflyområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Spændende stilling for en passioneret flysimulator-entusiast! Vi søger en eventyrlysten kandidat til at arbejde med flysimulatorer til både F-16 og på sigt F-35 kampfly. Hvis du brænder for dette område og er klar til en travl og varieret hverdag, så er du den person, vi leder efter. Bliv en del af vores dynamiske team i Ballerup og vær med til at forme fremtiden for forsvarets kampfly.

Om os

Vi er en gruppe på ca. 20 medarbejdere i Ballerup, der er ansvarlige for materielsystemer til forsvarets kampfly. Vores primære opgaver omfatter anskaffelse, forsyning, vedligeholdelse og bortskaffelse af materiel inden for kampflyområdet. Vi har også ansvaret for at sikre en effektiv drift af kampflykapaciteterne. Som en del af Avionics-gruppen vil du arbejde med systemrelaterede opgaver inden for el-systemer, navigations-, kommunikations-, radar-, ildledelses-, simulator-, test-, mission planning-systemer, til både F-16 og F-35 kampfly. Vi har også en betydelig kapacitet inden for flysimulatorer, der bruges til uddannelse og vedligeholdelse af færdigheder for forsvarets kamppiloter. Vi arbejder på et højt fagligt niveau og håndterer teknisk og administrativ sagsbehandling samt løser logistiske og materieltekniske problemstillinger.

Om stillingen

Du vil skulle udføre teknisk og administrativ sagsbehandling, herunder udrede logistiske og materieltekniske problemstillinger på et højt fagligt niveau. Dine kompetencer vil, ved en samlet vurdering af kompetencerne i avionics-gruppen, blive taget i overvejelserne omkring den samlede fordeling af de enkelte specifikke opgaver.

Du kan derfor forvente også at arbejde med andre system- og undersystemområder inden for kampflyområdet. Derudover vil du løbende støtte forskellige områder og projekter inden for kampflyområdet og udarbejde notater og redegørelser. Du vil også være ansvarlig for at udarbejde og vedligeholde den nødvendige dokumentation, der er grundlaget for vedligeholdelsesarbejdet og for materiel- og flyvesikkerheden.

”Vi må jo se i øjnene, at Staten ikke er lønførende, men jeg må indrømme, at jeg s’g* aldrig havde forestillet mig, at der fandtes så spændende jobs i det offentlige. Vi får jo lov til alt inden for vores område.” Rolf Meyer, ingeniør og teknisk sagsbehandler i Avionics-gruppen.

Forsvarets kampflybase er beliggende i Skrydstrup. Vedligeholdelsen af Forsvarets fly og tilhørende undersystemer udføres på forskellige steder i Danmark og i udlandet, så der vil være rejseaktivitet forbundet med stillingen.

Vi tilbyder et spændende, uformelt og fagligt arbejdsmiljø både lokalt, nationalt og internationalt samt et godt kollegialt samarbejde. Du vil selvfølgelig få tilbudt den nødvendige efteruddannelse, der skal til for at kunne varetage stillingen.


Om dig

Du er kaptajn og har gennemført VUK eller VUT-I/L. Er du erfaren premierløjtnant og uden gennemført VUK, vil du i så fald indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du skal være i stand til at samarbejde med andre og være en teamplayer.

Vi lægger stor vægt på samarbejde og at alle har en vigtig rolle i at støtte kampflykapaciteterne. Selv i en travl hverdag formår du at bevare overblikket og arbejde selvstændigt og struktureret med komplekse problemstillinger. Du er dygtig til at kommunikere og har evnen til at formulere dig klart og præcist både skriftligt og mundtligt, både på dansk og engelsk. Du er en proaktiv og positivt engageret holdspiller, der kan løse opgaver både selvstændigt og i grupper med fleksibilitet og åbenhed.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bjørn Boesen på tlf.72 81 51 21

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nathaly Hoffmann Tobiassen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 56 98.

Ansøgningsfristen er den 18. september. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185623&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907210

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet