BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Interesserer du dig for logistik og understøttelse af såvel nationale som internationale operationer med afsæt i den sikkerhedspolitiske virkelighed? Synes du, at donationer til Ukraine og understøttelse af forsvaret af Kongeriget er vigtigt?
Så søg denne souschefstilling i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses Operationsafdeling
Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) Operationsafdeling (OP) sikrer FMI logistiske parathed og varetager logistisk føring og nøje planlægning af materielfaglige indsatser i såvel nationale som internationale opgaver. FMI Operationsafdeling er placeret i Ballerup.
OP er FMI permanente operative føringsenhed og består af i alt 15 medarbejdere med en samlet set bred taktisk, logistisk, operativ og strategisk erfaring i såvel føring som planlægning af logistisk støtte til militære operationer. FMI kommunikationscenter indgår tillige i Operationsafdelingen. OP består af tre sektioner: Operationer, Operationsplanlægning og Operationsstøtte.
OP er ansvarlig for løsning af pålagte opgaver relateret til den operative planlægning i forbindelse med FMI understøttelse af Forsvarets nationale og internationale opgaveløsning, herunder med særlig fokus på katastrofe, krise og krig. OP dækker følgende funktioner af en J-struktur: J2 Efterretninger; J3 Operationer; J5 Planlægning; J6 Kommunikation- og informationssystemer; J7 Træning og uddannelse.
Om stillingen
Du har som souschef et alsidigt job med mange forskellige opgaver, der overvejende dækker OP to hovedområder, hhv. logistisk føring og planlægning.
Den logistiske føring omfatter varetagelse af opgaver med relation til FMI logistiske støtte til operationer – dvs. daglig drift/føring. Dette omfatter tillige intern og ekstern kommunikation af det samlede logistiske overblik. Tjenesten er fortrinsvis inden for normal arbejdstid, men kan i særlige tilfælde omfatte deltagelse i vagttjeneste/tilkaldevagt i Føringsstaben (/Operationsafdelingen).
Planlægningsdelen omfatter en lang række forskellige opgaver, herunder opgaver forbundet med nationalt forsvar, beredskabskrav og andre forventninger til FMI inkl. formidling af dette.
Dit primære ansvarsområde omfatter ledelse af afdelingen i snæver koordination med afdelingschefen og OP-sektionschefer, koordinerende opgaver, stedfortræder for afdelingschefen, samt andre opgaver af operativ og administrativ karakter.
Du vil bl.a. skulle udføre indledende opgaveanalyser af indkomne opgaver inden disse forankres. Du støtter i OP sektioner efter behov, hvilket fx kan omfatte såvel fremadrettede, men også igangværende opgaver af operativ karakter, øvelser og uddannelse.
OP samarbejder internt med FMI divisioner om operative opgaver samt med eksterne myndigheder, herunder primært med Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen. Herudover udvikler og gennemfører OP intern uddannelse af FMI personel og bidrager til gennemførelse af regelmæssig øvelsesvirksomhed forbundet hermed i overensstemmelse med ledelsens direktiver.
OP medarbejdere deltager i mestendels nationale, men også internationale, mødefora og arbejdsgrupper i relation til deres ansvarsområder, herunder med formålet at synkronisere udviklingen af egne med øvriges planer.
Om dig
Du er operativt velfunderet, proaktiv, struktureret, omhyggelig og fleksibel, og du trives godt med mange og samtidige opgaver.
Du har blik for at understøtte opgaveløsningen ved at bringe medarbejderressourcerne inden for egen organisation i spil på en måde, der bidrager til organisationens optimale opgaveløsning.
Du håndterer opgaver af høj kompleksitet, udviser overblik og helhedssyn i opgaveløsningen, og du evner at håndtere pressede situationer på en god og saglig måde.
Du har gode ledelsesevner, kommunikerer klart og entydigt. Du samarbejder gnidningsløst med kollegaer med vidt forskellig baggrund og har gennemslagskraft, når opgaverne skal løses. Du formulerer dig ubesværet og entydigt på skrift og i tale både på dansk og engelsk.
Du er officer på M331-niveau – gerne med erfaring fra taktisk/operativ tjeneste og nationalt/internationalt stabsarbejde.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Operationsafdelingen, kommandørkaptajn Christian Blegvad Andersen på mail FMI-PK-CHOP@fiin.dk eller telefon 4060 3526 eller major Martin Kaare Gaarn på mail FMI-PK-OP02@fiin.dk eller telefon 2345 9931.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent kaptajn Jesper Tang Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 9149.
Ansøgningsfristen er d. 18. september 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Den endelige tiltrædelsesdato vil blive endeligt koordineret med din nuværende chef.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185474&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902346