Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse: System Manager til Applikationsforvaltning i Forsvarsministeriets Cyberdivision

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med at være bindeled mellem Forretningen og IT, og interesser du dig for forvaltning af IT-løsninger med opgaver som kundesamarbejde, drift og vedligeholdelse, kontrakt –og leverandørstyring samt IT-sikkerhed?

Så læs videre og søg stillingen som vores nye IT-ansvarlig / System Manager.

Om os

Cyberdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en ny medarbejdere, som får ansvar for at drive samarbejdet med forskellige forretningsansvarlige, om forvaltning af en række IT-løsninger til Forsvarets forskellige myndigheder.

Stillingen er placeret i Applikationsforvaltning (TSF), i Cyberdivisionen i FMI. Vores sektion har ansvaret for kontrakt- og økonomistyring, konkurrenceudsættelser af IT-anskaffelser, ledelsesrapportering og forvaltning af IT i ca. 10 IT-serviceudvalg.

Vi tilbyder en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en sund balance mellem familieliv og arbejdsliv. Vi praktiserer tillidsbaseret ledelse og prioriterer løbende individuelle kompetenceudvikling højt.

Om stillingen

Som vores nye kollega vil du være primus motor for et antal IT-serviceudvalg, der danner rammen for dialogen mellem IT og forretning. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med sektionens andre IT-ansvarlige som samlet dækker et bredt udvalg af IT-løsninger. Eksempler på myndigheder, hvor vi driver IT-serviceudvalg, er Personalestyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Sanitetskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Ejendomsstyrelsen og Forsvarsakademiet.

Du vil stå for dialog og koordinering med Forsvarets myndigheder, egen organisation og i nogen tilfælde eksterne leverandør om forvaltning af myndighedens IT-løsninger, herunder ansvar for afholdelse af faste møder i IT-serviceudvalget.

Dine primære ansvarsområder bliver blandt andet:
• Leverandørstyring og kontraktoverholdelse.
• Koordination og opfølgning ift. ændringsønsker til systemet
• Udarbejdelse af service level agreements og databehandleraftaler sammen med kundens forretningsansvarlige og Cyberdivisionen
• Procesdesign og procesoptimering
• Bidrag til sikring og opfølgning på løsningernes IT-sikkerhed og rapportering herfor
• Styring af økonomi og budgetter – ift. systemer, indgået, kontrakter, nyanskaffelser mv.
• Deltagelse ift. konkurrenceudsættelser af IT-løsninger ved kontraktophør.
• Ledelsesrapportering

Du får en spændende stilling med faglige udfordringer og gode muligheder for indflydelse. Stillingen er samtidig et springbræt ind i en organisation med mange spændende karrieremuligheder.

Du får en unik chance for at afprøve og udvikle dine kompetencer inden for strategisk opgaveledelse og projektstyring.

Om dig

Vi forestiller os at du har en relevant uddannelse inden for IT, en akademisk baggrund eller IT og/eller projektarbejde. Alternativt lignende erfaring fra andre statslige myndigheder og/eller privat virksomhed.

Vi ser gerne at du har erfaring med nedenstående, eller dele af dem. Du må gerne være generalist inden for IT, og det er en fordel, hvis du har en god teknisk forståelse og er god til at samarbejde med forretningen, som Cyberdivisionen driver IT-løsningerne for.

Du har erfaring inden for IT og styring – f.eks.
• Drift og eller vedligehold
• Udvikling
• ITIL-processer
• Kundekontakt.

Du trives med at have mange bolde i luften på samme tid – og samtidig være struktureret ift. opgaveløsningen. Hvis der er områder du ikke er stærk fagligt på, så evner du at kunne sætte dig ind i nye ting og har en god portion nysgerrighed.

Du skal kunne kommunikere både i skrift og tale og skabe gode relationer mellem Forsvarets forskellige interessenter. Du er opsøgende og løsningsorienteret og du skal kunne trives med, at interagere med medarbejdere og chefer på alle niveauer i en politisk styret organisation.

Det er et plus men ingen forudsætning, hvis du også har kendskab til Forsvaret, offentlige IT-udbud og/eller kontraktstyring.

Ansættelsesvilkår

Er du er akademiker ansættes du på den til enhver tid gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på.

Er du er IT-uddannet ansættes du på den gældende aftale mellem Staten og HK.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Peter Jynberg Haas på telefon 3063 3532.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Lasse Bruhn Bull på mail FPS-LBU@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 19. september 2023 og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen ønskes besat pr. den 1. november eller hurtigst muligt.

Dit faste tjenestested vil være i Hvidovre.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM CYBERDIVISIONEN
Vi er en af Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services. Vi har mere end 500 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder inden for en lang række områder, som fx infrastruktur, it-arkitektur, netværk og it-systemer. Det kræver alt fra it-supportere og projektledere til sociologer og ingeniører. Opgaverne spænder vidt og vi under-støtter alt det it, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel, hvad enten det er netværk, telefoner eller it i kampvogne eller i kampfly, på skibe eller på land.

Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi en it-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.

Vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem it ved at arbejde hurtigt, forbindende, kundecentrisk og vidensdrevet. Derved sikrer vi, at det samlede forsvar og beredskab kan føre kampen for det, der er værd at kæmpe for.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185439&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901025

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet