BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Synes du også at Forsvaret er en af Danmarks vigtigste arbejdspladser? Og motiveres du af at lære om kontor og offentlig administration?
Så søger Forsvarsministeriets Personalestyrelse 2 kontorelever.
Læs med her og få et indblik i din næste uddannelse. Vi tager vores uddannelsesansvar seriøst og sikrer dig en varieret uddannelse.
Om os
Forsvarsministeriets Personalestyrelse er en moderne og fremsynet HR-organisation, som er effektiv, samskabende og meget aktuel. Vi tilbyder HR-ydelser til hele Forsvarsministeriets område, alt fra værnepligt og rekruttering til barsels og veteran administration. Vi har afdelinger i hele landet lige fra Bornholm og Aalborg til Grønland.
Vi er anderledes, på den gode måde, fordi vi er en blanding af ca. 550 civile og militære kollegaer med en direkte og hjertelig tone i det daglige.
Vores mål er, at vi vil være Statens bedste HR-organisation – fordi vi fastholder og rekrutterer dygtige kvinder og mænd for Danmarks sikkerhed.
Vores nuværende elev Louise udtrykker: ”Det er jo en KÆMPE organisation – og hvor er vi dog gode til at hjælpe hinanden med at løse opgaver.”
Om stillingen
Uddannelsen består af en teoretisk og praktisk del og varer 2 år. Den teoretiske del foregår på skole og den praktiske del foregår hos os.
Undervejs kommer du rundt i flere forskellige centre og afdelinger. Du starter i vores drift og struktursektionen, hvor du vil få strukturen i Forsvaret godt under huden inden du bliver sendt videre. I de forskellige centre og afdelinger vil du lære om opgaver inden for områderne:
• HR administration – herunder eksempelvis Fakturabehandling, sagsbehandling, svare på skriftlige henvendelser etc.
• Forsvarets opbygning i DEMARS (SAP) samt grundlæggende struktur og stillinger
• Produktion og drift af alle typer ID-kort til alle medarbejdere i forsvaret (Militære/civile/beredskabet) samt værnepligtige
Tidligere elev Eva (nu fastansat) fortæller ”Arbejdsopgaverne var mangeartede og ved at komme rundt i hele huset, fik jeg en bred viden som jeg kunne bruge uanset, hvilken opgave jeg sad med. Jeg havde og har, også i min nye stilling, frihed under ansvar, og alle har tillid til, at alle gør deres bedste i opgavestillingen.”
Om dig
Vi ønsker, at du har bestået/består et af følgende:
• EUX Business
• STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS forløb
• HHX
• HG (grundforløb fra handelsskolen) med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer bestået før 1. august 2015
Du klarer det godt hos os, når du viser ansvarlighed, motivation og kvalitet, da det er vigtige værdier for os, og vi forventer, at du tager ansvar for og vil være med til at påvirke de opgaver, du møder. Vi forestiller os, at du som person er engageret og initiativrig samt kan lide at samarbejde med andre.
Derudover vil du opleve, at du skaber værdi hos os, når du:
• Har motivation og interesse i at arbejde med offentlig administration
• Er nysgerrig og engageret af natur
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Er du over 18 år vil lønnen det første år være 14.877,60 kr. pr. måned. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 21.523,55 kr. pr. måned.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Er du nysgerrig og vil vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorfuldmægtig Meral Mian på 7281 9591.
Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Liv Malene Rasmussen på telefon 7281 9454.
Søg stillingen via linket. De dokumenter du som minimum skal uploade er, din motiverede ansøgning, dit CV, folkeskolens eksamensbevis, Grundforløbsbeviset fra den tekniske skole og eventuelt et realkompetencebevis.
Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen.
Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
Ansøgningsfrist er 15. september 2023. Vi forventer at holde samtaler i uge 38 + 39
Tiltrædelse den 1. november 2023.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvarsministeriets Personalestyrelse er overordnet ansvarlig for personaleområdet, herunder HR-driften inden for Forsvarsministeriets koncern. Forsvarsministeriets Personalestyrelse er som arbejdsplads kendetegnet af høj faglighed, fokus på videndeling og gode menneskelige relationer samt et godt og velfungerende arbejdsmiljø. Hovedsædet er placeret i Ballerup, men vi har decentrale partnerelementer rundt omkring i hele landet. Forsvarsministeriets Personalestyrelses organisation består også af Forsvarets Center for Arbejdsmiljø og Veterancentret. Veterancentret er placeret i Ringsted.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Lautruphøj 8, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185239&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895852