Forsvarsministeriets Personalestyrelse: Sektionschef til generel juridisk rådgivning i Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne stå i spidsen for en sektion, der gennem juridisk rådgivning og sparring, undervisning og konkret sagsbehandling er med til at understøtte en stærk forvaltningskultur? Trives du med en hverdag fyldt af udfordrende og komplekse problemstillinger? Så er jobbet som sektionschef for Sektionen for generel jura, lige noget for dig!

Om os


I Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er vi ansvarlige for personaleområdet og HR-driften på hele Forsvarsministeriets område.

Sektionen for Generel Jura er placeret i Center for HR-jura ved FPS og består pt. af 6 medarbejdere. Vi forventer dog at blive flere i takt med, at Forsvaret i de kommende år skal vækste.

Sektionen fungerer som ”internt advokatkontor” ved FPS og rådgiver de øvrige enheder ved FPS om forvaltningsretlige emner og om bl.a. sundhedsret og markedsføringsret. Sektionen fører også tilsyn med overholdelsen af militær disciplinarlov og samarbejder med Forsvarsministeriets departement om speciallovgivning vedrørende personaleforhold på Forsvarsministeriets område. Derudover behandler sektionen tilbagebetalingssager og anmodninger om aktindsigt fra journalister m.v.

Vi er i sektionen meget bevidste om vores særlige forpligtelse over for de enheder, som vi betjener. Derfor vægter vi faglig kvalitet, en løsningsorienteret tilgang og det gode samarbejde højt.

Vores høje faglighed og kompetente rådgivning er efterspurgt, og vi er i høj grad bevidste om, at vi er afhængige af et stærkt fagligt og socialt fællesskab.

Om stillingen


Som sektionschef vil du i løbet af en almindelig arbejdsuge bruge en stor del af din tid på sparring, koordinering og kvalitetssikring af sektionens produkter og opgaver.

Derudover har du personaleansvaret for 6 engagerede og yderst kompetente medarbejder i sektionen – alle jurister.

Endelig har du som jurist i sektionen, i samarbejde med de øvrige medarbejdere, et ansvar for at håndtere indkomne juridiske opgaver.

Stillingen giver dig således mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for forvaltningsret og generel jura samtidig med, at du får mulighed for at fokusere på den daglige personaleledelse og udviklingen af sektionen.

Om dig


Vi forventer, at du er cand.jur., og at du har erfaring med forvaltningsret og juridisk rådgivning fra en offentlig myndighed. Derudover vil det være en stor fordel, hvis du har kendskab til Forsvarsministeriets område, og hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med eksempelvis sundhedsret og markedsføringsret. Det er ikke et krav, at du har forudgående erfaring med personaleledelse, men vi forventer, at du har lyst til at dygtiggøre dig inden for området.

Vi forestiller os, at du som person er imødekommende, velformuleret og løsningsorienteret. Du udviser fleksibilitet og giver gerne en ekstra hånd, når der er brug for det. Du kan lide at have mange bolde i luften og er god til at bevare overblikket i en omskiftelig hverdag, ligesom du er i stand til både at dyrke detaljen og prioritere, koordinere og skabe retning for dine medarbejdere i sektionen. Du trives i samarbejdet med dine kollegaer og i resten af organisationen og er vellidt både som person og samarbejdspartner.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet i henhold til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten(AC).

Afhængig af dine kvalifikationer, vil der være mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg. Til ansættelsen er der tilknyttet en attraktiv fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen kan du kontakte Centerchef Eline Ringgaard på 3266 5977.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent, Agrin Safari, på telefon 72819133.

Ansøgningsfristen er den 17. september 2023, og vi forventer at afholde samtaler derefter. Stillingen er til besættelse per 1. november 2023 eller snarest derefter.

For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet

Læs mere om Forsvarsministeriets Personalestyrelse som arbejdsplads på www.forpers.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Lautruphøj 8, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185135&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893652

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet