Fortrækker du at arbejde om natten? Så er du måske vores nye kollega på døgnafsnit 6, Psykiatrisk Center Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, som vil være med til at sikre en høj faglighed i den psykiatriske sygepleje i nattetimerne.

På afsnit 6 kommer du til at arbejde med patienter med mange forskellige diagnoser og udfordringer. Vi har plads til 13 patienter i alt. Alle har enestuer med eget bad og toilet.

Sammen med dine to faste nattevagtskolleger bliver dine primære arbejdsopgaver i nattetimerne at:

  • Sikre trygge rammer om natten ved tilsyn og støttende samtaler i det omfang det kræves, for at patienterne kan få en rolig nat
  • Støtte og vejlede til optimal søvnhygiejne
  • Varetage praktiske opgaver, der understøtter afsnittets drift.
På afsnittet har vi en recovery orienteret, kognitiv og miljøterapeutisk sygeplejefaglig tilgang til behandlingen.


Lidt om os – Vi er tværfaglige og gode til at hjælpe hinanden

Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og sammen prøver at skabe de bedste rammer for patienternes recovery. Vi lægger stor vægt på det gode tværfaglige samarbejde, den faglige sparring og konstante udvikling af den psykiatriske sygepleje, hvor også dine refleksioner, kompetencer, personlige og faglige ressourcer kan være med til at understøtte ovenstående.

Vi er en nærværende gruppe, der både hjælper og er opmærksomme på hinanden.


Med fokus på arbejdsmiljø og faglig udvikling tilbyder vi:

  • Muligheden for at sætte dit præg på, hvordan hverdagen skal fungere på vores afsnit.
  • Et introduktionsprogram tilpasset din erfaring.
  • Træningsfaciliteter, personalerabatter, adgang til massage samt og en virkelig god kantine dog kun i dagtiden.
Vi søger dig, der:

  • Har interesse for psykiatrisk sygepleje. Psykiatriske erfaring er en fordel men ikke et krav
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø og deltager aktivt i afsnittets forbedringsarbejde
For at blive taget i betragtning til at stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.


Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Amir Bacic 21120153 eller amir.bacic@regionh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen, eller vil høre mere om afsnittet.


Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.

Du vil blive ansat primært i nattevagter i et 7-7- rul. Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.

Tiltrædelse efter aftale.


Vi glæder os til at høre fra dig

Søg via linket her på siden senest den 7. januar 2024. Du bedes uploade, CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale.


Psykiatrisk Center Ballerup

Vi er et stort universitetshospital i vækst. Centeret har en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og ca. 160 sengepladser. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960135

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet