Fra snørebånd til missiler… Brænder du for sikkerhed, så er du måske vores nye assisterende sikkerhedsofficer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være en del af sikkerhedsteamet i Supply Chain Divisionen, Kvalitets- og Kontrolsektionen i Brabrand?

Med dit engagement – støtte, rådgivning og udvikling – medvirker du til at Supply Chain Divisionen (SCD) har fokus på militær- og informationssikkerhed.

Hos os har vi alle stor indflydelse på egen hverdag og planlægning af opgaverne. Her vil du skulle indgå i sektionens team bestående af SCD Sikkerhedsofficer og SCD IT sikkerhedsofficer.

Du bliver en del af en faglig stærk kvalitetssektion, hvor humøret er højt – vi vil hinanden – og drager omsorg for hinanden.
Har du lyst til at arbejde i et dynamisk miljø med gode kolleger og hvor videndeling, samarbejde og udvikling er en naturlig del af arbejdsopgaverne?

Så søg vores ledige stilling i Kvalitets- og Kontrolsektionen ved Supply Chain Divisionen(SCD) i Brabrand.

Om os

Kvalitets- og Kontrolsektionen er en del af koordinationsafdelingen (KOA) i Supply Chain Divisionen (SCD). Sektionen er placeret i Brabrand og i Skrydstrup og er en blanding af civile og militære medarbejdere.

Sektionens arbejdsområder spænder bredt i seks fagspecifikke områder: forsyningsforvaltning/beholdningskontrol, militærsikkerhed, informationssikkerhed, kvalitet, arbejdsmiljø og farligt gods.

Vores opgave består i at rådgive, støtte og føre tilsyn/kontrol inden for de enkelte fagområder.

Om stillingen

Opgaverne i stillingen fordrer, at du har interesse for og gerne indsigt i opgaverne inden for militærsikkerhed. Eller du har eller har haft, funktionen som sikkerhedsofficer ved en myndighed. For os er det vigtigste den rette person, med lyst til samarbejde og sparring. Om nødvendigt støtter vi op med supplerende uddannelse.

Du vil igennem de mangeartede og forskellige opgaver få kontakt og samarbejde på alle niveauer - chefer, ledere og medarbejdere – såvel internt i SCD med kolleger i FMI og eksternt.

Dit primære virke vil som assisterende sikkerhedsofficer være rettet imod driftsstrukturen i SCD.

Øvrige ansvarsområder i stillingen:
• Sagsbehandler vedrørende direktiver og bestemmelser.
• Bidrage med sparring til de øvrige fagområder i Kvalitets- og Kontrolsektionen.
• Deltagelse i kontaktbesøg ved SCD enheder.

Der er stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge egne opgaver med besøg ved enheder og have indflydelse på din egen hverdag. Der er mulighed for at kombinere arbejdet på kontoret med dage med hjemmearbejde. Derudover må der påregnes rejseaktivitet.

Som Henrik der er vores sikkerhedsofficer siger: ”I KVA er vi mange faglige nørder, og vi er alle meget selvkørende. Der er et godt miljø hvor vi kan spare med hinanden på tværs af fagområder, og så har vi det faktisk ret sjovt”.

Om dig

Som person har du et godt humør og du trives med at indgå i et team, hvor faglighed og sparring vægtes højt. Du er ambitiøs, opsøgende, fleksibel, udadvendt og forretningsorienteret, og du ved, at relationer skaber resultater.

Arbejdsopgaven "Sagsbehandling" fordrer at du kan analysere opgaverne og at du kan formulere dig klart og præcist på dansk.
Du er tryg ved at være midtpunkt og styre ”dagens forløb” i forbindelse med besøgsvirksomhed/tilsyn/interne seminarer.

Du formår at bevare overblikket over såvel mange som komplekse opgaver, og du trives i en hverdag med varierende arbejdsopgaver, hvor fornyelse og kvalitet til tiden er i centrum.

Tidligere erfaring inden for sikkerhed er ikke et krav for at få succes i stillingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være i Brabrand.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om Supply Chain Divisionen, kan du kontakte chef for Kvalitets- og kontrolsektionen Annette Adelhejd Pedersen på mailadressen fmi-sc-chkva@mil.dk eller mobil 9350 5518 for tilsendelse af supplerende materiale. c

Har du spørgsmål til det faglige indhold og opgaver, så kan du kontakte SCD SIKOF Henrik Bank Nielsen på 2516 4225 eller FMI-SC-KVA03@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CLE@mil.dk.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 10. marts 2024.

Samtaler forventes afholdt løbende med henblik på besættelse af stillingen den 1. april 2024 eller snarest herefter..

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM SUPPLY CHAIN DIVISION
Supply Chain Divisionen er en moderne værnsfælles logistikvirksomhed underlagt Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). FMI udgør ca. 80 % civile medarbejdere og 20 % militære.

SCD omfatter en koordinationsafdeling, to Centre og 3 driftsafdelinger. Vi har ca. 950 ansatte fordelt på 45 arbejdssteder i Danmark. Vi har en åben kultur, hvor tanker og ideer udveksles frit for at fremme en høj kvalitet i den enkelte opgaveløsning. Vi understøtter et kreativt og konstruktivt samarbejdsmiljø, hvor mange opgaver løses af flere ressourcepersoner.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993978

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet