Fundraising og pre-award support til forskningsprojekter - DTU Engineering Technology

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at understøtte vores forskere med hjemtag af bevillinger? 

Har du erfaring og interesse for fundraising Er du struktureret, nysgerrig og har skarpe koordineringsevner?  Og drømmer du om et spændende og alsidigt job med selvstændigt ansvar og tæt kontakt til forskere? Så er jobbet som Funding og pre-award supporter hos DTU Engineering Technology måske det helt rigtige for dig.

Jobbet
Din vigtigste opgave bliver at være en proaktiv og engageret støtte i at løfte instituttets indsats på pre-award området. Der er særlig behov for at kunne give en kvalificeret og videnskabeligt støttet support til vores videnskabelige medarbejdere, dels med at pege på de rette og relevante bevillingsgivere og dels med at kunne give faglig sparring i hele ansøgningsprocessen med særlig fokus på den skriftlige del. Du vil få en kollega, kollega, som er stærk på den administrative og økonomiske del, derudover er der tilknyttet en erfaren videnskabelig medarbejder – emeritus - til at kunne støtte dig i dit arbejde.

Vores forventninger til dig
Vi leder efter en profil, der har lyst til at understøtte vores forskere og generelt brænder for at skabe resultater via dialog og samarbejde. Du er ansvarsbevidst og arbejder struktureret. Vi forventer bl.a., at du har erfaring med og kan:

  • Give målrettet rådgivning om finansieringsmuligheder
  • Støtte til udarbejdelsen af konkrete ansøgninger
  • Bidrage generelt til instituttets fundraisingaktiviteter 
  • Samarbejde med DTU centrale research support og har kendskab til regler for EU-bevillinger samt offentlige og private fonde
  • Gå til opgaverne med engagement, professionalisme og har fokus på høj kvalitet

Du er analytisk velfunderet og kan samarbejde med mange forskellige aktører, du har et godt overblik, selv når det går stærkt og du kan tilegne dig ny viden hurtigt og er i stand til at formidle den videre i et forståeligt sprog både på dansk og engelsk i skrift og tale.

Din baggrund er en akademisk uddannelse og du behersker dansk og engelsk skriftligt og mundtligt på højt niveau. Ideelt set, har du erfaring fra en lignende stilling i universitetsverdenen og du har praktisk erfaring med art arbejde med fonde og andre bevillingsgivere.

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et varieret job som er centralt placeret i instituttets administration, der varetager administration af instituttets kerneområder inden for undervisning, forskning og efter- og videreuddannelse. Du vil referere til administrationschefen og bliver en del af vores Funding team på 3 personer.

Din nærmeste kollega arbejder også med bl.a. fundraising og projektopfølgning, og hun vil være en vigtig sparringspartner for dig. Vi tilbyder en fuldtidsstilling i et spændende og afvekslende miljø med høj fleksibilitet, gode fysiske arbejdsforhold og mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne alt efter kvalifikationer. Vores forskningsfelt er teknologiimplementering, og vi har fokus på de brede ingeniørteknologier fra stærkstrøm, IoT, AI, it-sikkerhed, til mekanik, bygning og produktion med fokus på implementering, så organisering, ledelse og forretningsudvikling inkluderer vi også i vores forskningsprojekter. Vi udfører implementeringsprojekter i samarbejde med industrien, så du vil være med til at skabe projekter, som har til sigte at skabe direkte værdi for de samarbejdende virksomheder. 

Vi lægger vægt på høj kvalitet i arbejdet, det gode humør og et godt arbejdsmiljø, og åbenhed og samarbejde på tværs af alder, køn, nationalitet, uddannelse, stilling og professionalitet er en vigtig forudsætning for at vi lykkes som institut. Men forskningsfokus på implementering er diversitet og inklusion afgørende parametre for at sikre implementering, da vi netop arbejder på grænsen og på tværs af traditionelle fagområder. Derfor lægger vi stor vægt på samarbejdskompetencer – også på tværs af organisationer og fagområder.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for Akademikere i Staten (AC). 

Stillingen er på 37 timer/uge, og ønskes besat snarest muligt. 

Dit arbejdssted bliver på DTU campus i Ballerup.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 7. januar 2024 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Allan Hurup, på 2367 5371. 

Læs mere om DTU Engineering Technology på https://engtech.dtu.dk/

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Engineering Technology holder til på DTU Ballerup Campus. Gennem et tæt samarbejde med erhvervslivet arbejder vi forskningsbaseret med teknologiimplementering i praksis inden for en bred vifte af ingeniørfagligheder, og vi spiller en væsentlig rolle i uddannelsen af diplomingeniører og i DTU’s udbud af efter- og videreuddannelse.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DTU Engineering Technology, Lautrupvang, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958174

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet