Bliv en del af Danmarks største spiseforstyrrelsesklinik på Psykiatriske Center Ballerup! Vi tilbyder faglig udvikling og specialisering inden for et område, der er højt prioriteret.
Lige nu søger vi en fysioterapeut til et 12 måneders barselsvikariat med start 1. september 2025.
Du bliver en del af et højtspecialiseret afsnit.
På døgnafsnit 5, bliver du en del af et tværfagligt team, som behandler patienter med svær anoreksi. Her er behandlingsforløbene som ofte lange og med høj grad af comorbiditet. Der er plads til 8 patienter med behov for intensiv døgnindlæggelse. Afsnittet arbejder ud fra et faseopdelt behandlingskoncept, hvor du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, social- & sundhedsassistenter, psykologer, socialrådgiver og diætister.
Vi tilbyder intensiv miljøterapeutisk behandling, der inddrager alle faggrupper. Der arbejdes med udgangspunkt i dialektisk adfærdsterapi (DAT). Patienterne tilbydes målrettet støtte omkring udslusning og tæt kontakt til relevante støtte- og botilbud.
Jobbet
Du vil, i dit arbejde som fysioterapeut på døgnafsnit 5, have fokus på at forbedre patienternes livskvalitet, stimulere kropslige ressourcer, øge funktionsevne og støtte patienten til et bedre liv med mestring af de udfordringer og belastninger, der er for den enkelte.
Stillingen er en delt stilling, med arbejde hver 3. weekend (fredag, lørdag og søndag) enten dag-eller aftenvagter. I hverdagene er arbejdstiden i dagtimerne og fokus er på det fysioterapeutiske, I weekenderne er du en del af plejen og fokus vil være på det miljøterapeutiske.
Dine opgaver varierer, men vil bl.a. omfatte at:
- Arbejde med kropsterapeutisk fysioterapi med fokus på at arbejde med patienternes kropsbevidsthed, muskulære spændingstilstande, åndedræt, centrering, balance, og mentale nærvær. Både individuelt og i grupper.
- Støtte patienten i at mærke kropslige ressourcer og grænser via dialog, bevægelse, øvelser og manuel behandling.
- Arbejde med kropsbillede, tvangsmotion, sansemodulation, arousalregulering
- Tilbyde psykoedukation til patienter og pårørende
- Deltage i tværfaglig behandlingskonference og teammøder
- Deltage i miljøaktiviteter f.eks. måltidsstøtte og hviletid efter måltider
- Undervise afsnittets andet personale ift. fysioterapeutisk praksis
- Faglig sparring og specialeoplæring vedrørende behandling af spiseforstyrrelser.
- Tæt samarbejde i et tværfagligt team, med respekt for hinandens faglighed og et stort fokus på det kollegiale og det gode arbejdsmiljø
- God og grundig introduktion med relevant oplæring
- Løbende kompetenceudvikling i form af ugentlig undervisning og supervision, samt monofaglige møder
- Muligheden for at præge og tage del i udviklingen af et specialiseret behandlingstilbud til patienter med svær spiseforstyrrelse
Vi søger en autoriseret fysioterapeut, som har psykiatrisk erfaring, samt en interesse i at arbejde med patienter med en spiseforstyrrelse. Vi forventer du har erfaring med B-BAT og søger en kollega der:
- Er udadvendt, engageret og fagligt dygtig
- Er psykisk robust, rolig og tydelig
- Kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- Har gode samarbejdsevner i det tværfaglige team, men er tryg ved at arbejde selvstændigt
- Kan agere rollemodel ved måltider
Stillingen er et vikariat på 37 timer. Stillingen er med både dag og aftenvagter, samt weekendvagt hver 3. weekend.
Vikariatet er til besættelse pr. 1. september 2025 og 12 mdr. frem.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.
Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen, specialet eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jeanette Stensbirk Midjord tlf. 25 67 42 73 jeanette.stensbirk.midjord@regionh.dk eller fysioterapeut Søs Vixø tlf. 20 75 58 38 soes.vixoe@regionh.dk
Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV og uddannelsesbevis uploades via linket her på siden senest den 15. juli 2025.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler d. 18. juli 2025
Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og
specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3c430fc9-2f71-46a3-b26d-b1cd1743d1c5