BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
NEXT Uddannelse København søger lige nu en grundfagslærer til undervisning i dansk og psykologi. Som led i udviklingen af en ny erhvervsrettet konstabeluddannelse (EKU), som NEXT i samarbejde med tre andre skoler står i spidsen for, vil du derudover blive inddraget i et nyt og spændende undervisningsforløb.
Hvem er vi?
Du bliver en del af den nye erhvervsrettede konstabeluddannelse (EKU), som er en formaliseret kompetencegivende erhvervsuddannelse, som NEXT er uddannelsespartner på. EKU blev startet op i november 2022 og har til formål at integrere den militærfaglige uddannelse med en række grundfag, så de formaliseres med undervisning i bl.a. fag som dansk og psykologi. Du vil også være tilknyttet NEXTs store 10. klasse-team. 10. klasse som er én af indgangene til NEXTs mange ungdomsuddannelser.Primære arbejdsopgaver
- Undervisning på erhvervsrettet konstabeluddannelse på Slagelse Kaserne i grundfaget dansk og psykologi
- Undervisning i 10. klasse på NEXTs lokation på Nørrebro og i Ballerup
- Indgå i udviklingsarbejde omkring fagene i fagteams.
Vi søger en profil, som
- er uddannet folkeskolelærer med linjefag inden for dansk
- har mindst 2 års relevant erhvervserfaring
- har erfaring med, eller interesse for, undervisning i psykologi
- gerne er uddannet læsevejleder - dette er ikke et must
- har interesse for at være med i udviklingen af nye undervisningsforløb, og som generelt er motiveret af at arbejde med pædagogik og didaktik
- trives i at arbejde med unge og har lyst til at lære fra sig. Konstabeleleverne er typisk mellem 18–25 år.
Stillingen er en toårig ansættelse som timelærer på op til 30 timer om ugen i gennemsnit. Du skal forvente skiftende arbejdssteder mellem NEXTs lokationer på Nørrebro og i Ballerup samt på Slagelse Kaserne.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Børne- og Undervisningsministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved institutioner, indplacering på kategori 2.
Vi håber, at du kan starte d. 1. december 2023 eller tidligere.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt og senest den 20. oktober, hvis stillingen er noget for dig. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Du er velkommen til at kontakte Uddannelsesleder for 10. klasse Nanna Toft på tlf. 2466 7528 eller mail nto@nextkbh.dk eller programchef for EKU på NEXT Jesper Hvilsby på tlf. 2620 8319 eller mail jhu@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(1-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
NEXT Uddannelse København, Baltorpvej, 20A, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913327